Vi skal sprænge samfundsrammerne for de 43.000 unge uden for fællesskabet   

Forestil dig et ungt menneske, der kommer ud af folkeskolen med meget dårlige karakterer. Hvis skoletid har været præget af nederlag.

Måske har den unge en angstdiagnose eller en anden psykisk lidelse oveni de dårlige karakterer. Og forestil dig så at bede denne unge om at gennemføre en uddannelse på normeret tid – med alle de faglige og mentale belastninger, det medfører. 

8 forslag fra FH: Sådan får vi flere unge i uddannelse og job

Mit gæt er, at det ville være meget svært for den unge at gennemføre og bestå den faglige del eller være i stand til at gøre det på normeret tid. Det vil være meget nemmere at droppe ud – og lægge det til samlingen af nederlag.

Det samme gælder et 37 timers job, hvor rammerne er, som de nu engang er for flertallet af danskerne: Med en vis forventning om, hvad der som minimum skal leveres på en arbejdsuge.  

Men yderligere nederlag for disse unge står i kø, når de skal prøve at passe ind i de gængse samfundsrammer og med samme forventninger fra omverdenen, som vi har til unge uden særlige udfordringer.

Det giver ikke mening! 

Lige muligheder til alle unge

Regeringen har varslet, at de snart kommer med et udspil om de 43.000 unge mellem 15-25 år, der står uden uddannelse og job. Det hilser vi i fagbevægelsen i den grad velkomment.

For denne gruppe har været nogenlunde konstant i størrelse gennem en lang årrække trods talrige initiativer. Det kan vi som samfund ikke være bekendt over for de unge mennesker. Vi har haft nok skåltaler – nu skal vi have noget handling, der virker. 

Vi skal sætte fokus på en af vores tids mest presserende udfordringer: at sikre ALLE unge lige muligheder for at gennemføre en uddannelse eller få et job og dermed være en del af samfundet. I særdeleshed skal vi kaste lys over de unge, som ikke er i arbejde og aldrig har taget en uddannelse.  

Men hvem er de her knap 43.000 unge, vi taler så meget om?

Ifølge Reformkommissionen fra 2021 kan de inddeles i tre nogenlunde lige store grupper, der karakteriseres således: 

De her unge vil gerne samfundet. De vil gerne i uddannelse – og de vil gerne i job. Men det er som om samfundet, kommunerne, uddannelsesstederne og arbejdsgiverne ikke helt vil dem.

I hvert fald oplever mange unge fortsat en mur mellem dem, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet, som kan virke uoverstigelig for dem.  

8 forslag fra FH 

I FH har vi lavet 8 forslag til at få flere unge i uddannelse og job. Det gør vi for samfundsøkonomien, for fremtiden, for arbejdsgiverne og for at få flere gode kollegaer. Men vi gør det først og fremmest for de unge.  

For uden en uddannelse eller et job kan det få store menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte. Og det kan betyde mistrivsel, dårligere helbred, løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere livsløn. Vi ved, at når først unge havner i denne gruppe, er det meget svært at komme videre i livet. 

Derfor foreslår FH en fleksibel erhvervsuddannelse med op til 100 pct. forlængelse, som er målrettet unge med særlige udfordringer. Vi kan se, hvor smart en model man har lavet for eliteidrætselever, der kan forlænge deres ungdomsuddannelse gennem Team Danmark-ordningen.  

Det ville gøre en kæmpe forskel for unge med særlige udfordringer også at få muligheden for at fuldføre en erhvervsuddannelse på denne måde. Undervejs skal de unge kunne modtage fuld forsørgelse, selv om de kun kan studere deltid, fx i form af løntilskud.  

Kommunerne har ansvaret

Vi foreslår også, at unge, som ikke har det faglige grundskoleniveau til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal have ret til optagelse på den forberedende grunduddannelse (FGU), og ikke visiteres af kommunen som i dag. Kommunen skal inden påbegyndelsen af FGU-forløbet afklare, om der er behov for hjælpemidler eller anden støtte. 

Derudover foreslår vi, at kommunernes ansvar og opgaver med at følge op på de unges uddannelsesplaner præciseres. Kommunerne skal ikke bare have frit valg i forhold til, hvordan de vil behandle de unge mennesker.

Det skal klart fremgå, at kommunerne har ansvaret for realiseringen af uddannelsesplanerne eller hurtigt revidere dem, hvis de er urealistiske.  

Kommunerne skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikre et systematisk fokus på frafaldstruede elever for at fastholde dem eller vejlede dem til andre uddannelsesmuligheder eller beskæftigelse.

Kontaktperson vil sikre kontinuitet

Og så er der brug for at den unge får en gennemgående kontaktperson, der sikrer kontinuitet og koordinerer indsatser på tværs af uddannelsesinstitutioner, vejledning, det sociale område og psykiatrien. 

Og så foreslår vi, at det skal være muligt at sætte kommunens krav og sanktioner på pause for unge kontanthjælpsmodtagere op til 25 år, der har komplekse udfordringer.  

Disse var bare nogle af forslagene i vores nye udspil ”Først og fremmest for de unge – FH’s forslag til at få flere unge i uddannelse og job”.  

For hvis vi virkelig vil gøre noget for gruppen af 43.000 unge med særlige udfordringer, bør vi udvide de rammer, som måske nok passer fint til den gennemsnitlige danske unge.

For der er brug for en naturlig forståelse for, at unge med særlige udfordringer har brug for andre rammer. Ligesom der er stor forståelse for – og dertil indrettede rammer til – at eliteidrætsudøvende unge ikke kan nå en uddannelse på normeret tid.  

Vi skal hjælpe de 43.000 unge

Vi skal hjælpe de 43.000 unge, så de kan blive en del af det samfund, vi andre tager for givet at være en del af. Vi skal give dem de rigtige rammer i form af mere tid, nemmere adgang, psykisk støtte og et ordentligt forsørgelsesgrundlag undervejs. Og ikke mindst en bedre koordinering mellem kommuner, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. 

Lad os handle nu, så vi kan sikre en bedre fremtid for de unge og dermed også for samfundet som helhed.