Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft. Men det må aldrig blive en genvej til billig arbejdskraft og dårligere vilkår.

Det var udgangspunktet, da vi i fagbevægelsen sidste år indgik en aftale med arbejdsgiverne og SVM-regeringen om en ny simpel overenskomstsordning for udenlandske arbejdstagere.

Vi skal byde udenlandsk arbejdskraft velkommen. Men vi skal gøre det på en måde, hvor ingen bliver udnyttet, og ingen kan konkurrere på underbetaling og dårlige vilkår!

morten skov christiansen

Vi ville finde en løsning, der både giver virksomhederne adgang til den arbejdskraft de har brug for, og værner om den danske model og et arbejdsmarked med ordnede løn- og arbejdsvilkår.

I går blev lovforslaget om den nye ordning behandlet i Folketinget.

Nu er det afgørende, at lovgivningen fastholder balancen i den aftale, vi indgik. Det betyder blandt andet, at overenskomsterne skal kunne kontrolleres og håndhæves i praksis.

Her spiller de overenskomstbærende fagforeninger og tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne en helt central rolle.

Vi skal byde udenlandsk arbejdskraft velkommen. Men vi skal gøre det på en måde, hvor ingen bliver udnyttet, og ingen kan konkurrere på underbetaling og dårlige vilkår.

Sådan beskytter vi både danske og udenlandske lønmodtagere mod social dumping.