Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Velfærdssamfundet er med til at skabe rammerne for et højt velstandsniveau og vedvarende vækst samtidig med, at der sikres en høj grad af tryghed og lighed i Danmark.
Download rapport
Velfærdssamfundets betydning bliver imidlertid ikke afspejlet, når der aktuelt skønnes over de adfærdsændringer, der følger af forskellige økonomisk-politiske tiltag. Der bliver fx lagt vægt på at beregne adfærdseffekter af tiltag på skatte- og afgiftsområdet, og lade de afledte virkninger indgå i de politiske beslutningsgrundlag.
Omvendt bliver adfærdseffekter af offentligt forbrug sjældent hverken beregnet eller italesat.
Skævt billede af effekt af det samlede tiltag
Hvis en skattenedsættelse finansieres af mindre offentligt forbrug, er det dermed kun virkningerne af den ene side af tiltaget, som medregnes. Det giver et skævt billede af effekten af det samlede tiltag – en ubalance.
Der mangler således at blive opstillet beregningsmetoder til at kvantificere afledte effekter af den offentlige service, selvom der tegner til at være en grundlæggende anerkendelse af, at den samlede offentlige service er med til at underbygge den høje erhvervsdeltagelse, der er i Danmark.
Forbehold over for virkninger af offentlig service knytter sig især til effekten af mindre ændringer, så- kaldte marginale effekter. Fx nævnes muligheden for, at den marginale effekt af flere midler til offentlig service på nogle områder enten kan være negativ eller først være positiv på ganske lang sigt.
Dette empiriske spørgsmål bør belyses langt bedre.
Relevante økonomiske velfærdseffekter medregnes ikke
Dertil kommer, at der med de aktuelle regneregler fokuseres meget på arbejdsudbudseffekter og i langt mindre grad på andre adfærdsvirkninger, som kan have betydning for både velstand og den offentlige økonomi, men også i relation til de øvrige formål med velfærdssamfundet.
Det skaber også en form for ubalance, at der er en række relevante økonomiske velfærdseffekter, der ikke medregnes, som fx sundere befolkning eller tryghed. Det kan ellers indirekte give øget arbejdsudbud og et bedre match mellem lønmodtagere og job.