Vores fælles velfærd er blevet ringere de seneste år. Det skyldes, at skiftende regeringer har forsømt at lade økonomien følge befolkningsudviklingen, det som også kendes det fulde demografiske træk inklusiv velstandsregulering.
Faktisk har fraværet af investeringer i velfærdsområdet efterladt et hul på hele 22,5 milliarder kroner, som nu mangler i forhold til det niveau af velfærd, som vi havde så sent som i 2015.
Investeringer er nødvendige
Hvis vi vil tilbage til samme velstandsniveau som i 2015 kræver det derfor, at vi investerer hele råderummet og mere til i velfærdsområdet frem mod 2030.
Hvis den offentlige service skal følge med tiden, kræver det, at der afsættes tilstrækkelige midler til dels at dække demografien og dels at lade det offentlige forbrug pr. bruger stige, efterhånden som vi bliver rigere.
Den demografiske udvikling i disse år betyder, at befolkningen vokser, og at befolkningstilvæksten især sker i de plejekrævende aldersgrupper. Det har presset de offentlige budgetter i de seneste årtier og vil give et endnu større udgiftspres fremadrettet.
Massive skattelettelser
Selvom Finansministeriet for nyligt opjusterede råderummet med 16 mia. kr., er der fortsat ikke råderum til at dække finansieringshullet, medmindre der investeres 14 mia. kr. yderligere.
Siden 2015 er skatterne sænket med 17 mia. kr., inklusive SVM-regeringens planlagte skattelettelser.
Læs hele analysen hos Arbejdernes Erhvervsråd.
