Sammenlignet med 2022 er der samlet set sket en stigning i søgningen til de videregående uddannelser på 5 procent. Tallet dækker over, at 6 pct flere har søgt en erhvervsakademiuddannelse, 2 pct. flere en professionsbacheloruddannelse og 8 pct. flere en akademisk bacheloruddannelse.
Og mens det er positivt, at der ses en stigning i interessen for erhvervsakademiuddannelserne, så er der fortsat for få, der vælger at søge ind på professionsuddannelserne på velfærdsområdet.
Det skal også ses i lyset af, at der samlet set er tale om en øget søgning til de videregående uddannelser. Særligt til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne er søgningen bekymrende:
”De senere år har der været et stort fald i søgningen til de store professionsuddannelser. Derfor er jeg bekymret, selvom billedet ikke er helt lige så grelt i år.
Hver sjetteoffentligt ansatte forventes at gå på pension frem mod 2030, og ungdomsårgangene, der skal uddanne sig de kommende år, bliver mindre, så der er nødt til at ske noget, hvis vi skal kunne opretholde det velfærdssamfund, vi kender i dag – endsige udvikle det,” udtaler Nanna Højlund.
Vi mangler dygtige medarbejdere til vores velfærd og den grønne omstilling, ligesom manglen også ses inden for andre fagområder. Derfor er det afgørende, at det antal studerende, vi optager på de enkelte fagområder, afspejlerbehovet på arbejdsmarkedet.
Øget dimensionering og tiltrængt saltvandsindsprøjtning
Regeringen indgik den 27. juni 2023 en aftale med SF, KF, LA og DD, om reform af universitetsuddannelserne, som blandt andet indebærer, at 8 procent færre – ved såkaldt dimensionering – skal optages på de akademiske bacheloruddannelser, og dét faktum, at færre skal have en lang, akademisk uddannelse, inden de er trådt ud på arbejdsmarkedet, kan være godt nyt.
”Vi mangler dygtige medarbejdere til vores velfærd og den grønne omstilling, ligesom manglen også ses inden for andre fagområder. Derfor er det afgørende, at det antal studerende, vi optager på de enkelte fagområder, afspejlerbehovet på arbejdsmarkedet. Her kommer vi ikke uden om øget dimensionering, som heldigvis også kom med i universitetsaftalen. Det kan bidrage til et bedre rekrutteringsgrundlag til professions- og erhvervsakademiuddannelserne,” siger Nanna Højlund.
Allervigtigst er det dog, at uddannelserne er attraktive for de uddannelsessøgende. Derfor er det også positivt og helt nødvendigt, at der med den politiske aftale lægges op til at investere i bl.a. professionsuddannelserne fra 2025.Herudover mener Nanna Højlund, at det er godt, at regeringen nu vil sætte et reformarbejde i gang målrettet de professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet.
”Det er afgørende, at vi investerer i kvaliteten af vores uddannelser og også sikrer gode efter- og videreuddannelsesmuligheder, så flere vælger uddannelserne til og er motiveret til at blive i fagene efterfølgende. Der er nok at tage fat på. Vi skal vise, at professionerne er et attraktivt uddannelsesvalg med mange spændende job- og karriereveje,” slutter Nanna Højlund.