Tilliden til Finansministeriets regnemetoder kan og skal genopbygges

Der er ubalance i regnemodellerne.

Skattesænkninger antages at skabe gevinst for samfundet, mens investering i fx børnehaver er den rene udgift.

Sådan hænger verden bare ikke sammen uden for Finansministeriets murstensmure.

Vi risikerer at vælgernes ønsker om et stærkt velfærdssamfund bliver modarbejdet af ubalancerede regnestykker. Det holder ikke en meter

Lizette Risgaard, Formand FH

Hvis forældre oplever, at der er for få voksne til at passe og stimulere vores børn i vuggestuen, så kan det jo betyde, at småbørnsforældre vælger at arbejde mindre. Og hvis vi som pårørende oplever, at der ikke er tid til at yde den omsorg, et sygt familiemedlem har brug for, så vælger vi måske at gå tidligere fra arbejde eller tage nogle flere fridage.

Velfærd skaber grobund på for stærk og stabil arbejdsstyrke

Det påvirker også samfundsøkonomien. Det er jo åbenlyst, at tingene hænger sammen. Velfærd af høj kvalitet er grobund for en stærk, fleksibel og stabil arbejdsstyrke, men det regnestykke får politikerne ikke stukket i hånden. Og det skaber en politisk virkelighed, der er forskudt fra befolkningens.

Jeg mener derfor, at det er i ALLES interesse at få bedre balance og derigennem tillid til de regnestykker, som politikerne baserer deres politik på.

Ellers risikerer vi, at vælgernes ønsker om et stærkt velfærdssamfund bliver modarbejdet af ubalancerede regnestykker. Det holder ikke en meter. I fagbevægelsen har vi derfor udarbejdet en række bud på bedre retningslinjer for regnereglerne, så politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag stillet til rådighed.

FH: Der skal være åbenhed om alle forudsætninger

For det første bør Finansministeriet supplere deres arbejde med et åbenhedsprincip. Alle bør konsekvent kunne se dokumentationen og alle forudsætninger bag beregningerne.

Og så bør embedsmændene konsekvent oplyse politikerne om de usikkerheder, der er, når man skønner over de meget usikre indtægter og udgifter ved fx at sænke bilafgiften. Et plus/minus på et par hundrede millioner kroner er jo en vigtig oplysning ligesom oplysninger om, at der ikke tages højde for øget trængsel samt miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Mere åbenhed er første skridt mod mere tillid. Derfor har vi lavet en skabelon til et åbenhedsskema, som embedsmændene bør udfylde hver gang. Det vil klæde politikerne bedre på og skabe grobund for en mere tillidsfuld og gennemsigtig offentlig debat.

Tilpasningstiden skal være evidensbaseret

For det andet bør der indføres et beregningsteknisk princip, som betyder at indregning af veldokumenterede dynamiske effekter sker over en årrække. Her er det vigtigt, at tilpasningstiden er evidensbaseret. Sagt med andre ord: det er ikke nok at vide, hvor mange penge et forslag giver tilbage i kassen – man skal også have forskning, der viser i hvilket tempo det sker.

For det tredje bør politikerne bruge flere penge på forskning i regnemetoderne. I dag ved vi ikke, hvad fx ældrepleje og daginstitutioner i kroner og øre betyder for arbejdsudbud og samfundsøkonomi. Eller vi kan rettere sagt ikke regne på det. Der mangler simpelthen forskning.

Hvis vi kender den politiske trummerum ret, så vil CEPOS og andre borgerlige hæve stemmen og lægge armene over kors.

Lizette Risgaard, Formand FH

Det bidrager til at skabe en skævvridning i den økonomiske politik her i landet. Det vil derfor være helt oplagt at bruge finansloven for 2020 til at prioritere flere midler til forskning i dynamiske effekter af offentlig velfærd.

Vi har lagt en gennemarbejdet rapport frem, og den er det faglige grundlag for vores kritik og forslag. Det vi foreslår, er ikke en paladsrevolution af Finansministeriets regnemetoder.

Det er ren og skær sund fornuft. Det er vores forsøg på at deltage konstruktivt i at skabe det bedst mulige faglige beslutningsgrundlag for politikerne. Vi tror og håber på, at Finansministeriet og de øvrige økonomiske ministerier kan se fornuften i vores forslag.

Men hvis vi kender den politiske trummerum ret, så vil CEPOS og andre borgerlige hæve stemmen og lægge armene over kors. Her må jeg advare jer, som allerede ved overskriften jamrer over politisering af regnemodellerne. Det er lige så meget i Jeres som i vores interesse, at Finansministeriets regnemetoder bliver både mere åbne, præcise og nuancerede.

Det kræver politisk vilje, hvis vi skal lykkes med det. Embedsværket kan ikke føre ændringerne ud i livet alene. Lad os komme i gang med det samme, så vi kan få bedre balance i regnereglerne. Og så vi kan genopbygge tilliden til Finansministeriets regnemetoder.