Overvismand Michael Svarer har påpeget, at politikerne risikerer at modtage en skæv rådgivning, hvis ikke man indregner dynamiske effekter af offentligt forbrug, men blot antager, at de er i nul.
Problemet er, at der i dag ikke er et tilstrækkeligt empirisk grundlag.
Der er med andre ord behov for mere viden om dynamiske effekter af offentlig service.
Senest har Økonomi- og Indenrigsministeriet i en ny analyse slået fast, at der er direkte strukturelle væksteffekter af en række offentlige udgifter.
S foreslår udvidet forsigtighedsprincip
Det gælder bl.a. investeringer i uddannelse, infrastruktur og bygninger samt forskning og udvikling. Ofte indregnes sådanne effekter ikke med de nuværende regneprincipper. I sin opdaterede 2025-plan foreslår Socialdemokratiet at indføre et udvidet forsigtighedsprincip.
Idéen er, at der ikke indregnes positive adfærdseffekter af skatte- og afgiftsnedsættelser, men kun negative adfærdseffekter.
Princippet skal ifølge Socialdemokratiet gælde, indtil der er fagligt belæg for at indregne dynamiske effekter af både offentligt forbrug og skat. Et lignende dobbelt forsigtighedsprincip er blevet foreslået af Enhedslisten.
Finansministeriets (FM) generelle tilgang er, at der skal indregnes de effekter, som der er tilstrækkeligt grundlag for.
Det gælder både ændringer af offentlige indtægter og udgifter. I en rapport fra maj 2018 konkluderede FM, at asymmetrien i indregningen af adfærdseffekter for offentlige indtægter og udgifter ikke afspejler en grundlæggende forskellig tilgang til de to områder.
Tværtimod afspejler forskellen det tilgængelige empiriske og metodemæssige grundlag.
Det er nemlig FM’s vurdering, at der er et bedre empirisk grundlag ved skøn over arbejdsudbudseffekter af ændringer i skattesystemet end ved skøn over adfærdseffekter af offentlige udgifter.
Større arbejde for at udvide det empiriske grundlag
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at FM nu igangsætter et større arbejde med at forny det empiriske grundlag for de regnemetoder, der bruges til at beregne arbejdsudbudseffekter af ændringer i skattesystemet. Vi skal have bedre balance i regnereglerne.
Men balancen kræver en målrettet indsats for at tilvejebringe ny viden om adfærdseffekter af offentlige indtægter og udgifter.
Sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud er næppe det område, hvor det marginale afkast af ny viden er størst. Finanslovforslaget for 2020 er netop derfor et helt oplagt sted for en ny regering at sætte strøm til forskningen i adfærdsvirkninger af den offentlige service.
Læs mere om Økonomi på fho.dk
Læs flere debatindlæg på fho.dk