Hvis den netop overståede valgkamp var en film, ville det økonomiske råderum figurere i toppen af rulleteksterne.
En simpel infomediasøgning på “økonomisk råderum” giver omkring 2100 hits for denne valgkamp. Det er mere end dobbelt så mange som i 2015 og syv gange flere end i 2011.
Den nuværende beregning af det økonomiske råderum giver det fejlagtige indtryk, at der er råd til skattelettelser, uden at det har konsekvenser for velfærden.
Allan Lyngsø Madsen, Cheføkonom i FH
Det er på sin vis overraskende, at et langhåret begreb som det økonomiske råderum optræder så hyppigt i en valgkamp.
Omvendt er råderummet en af de bedste indikatorer for det politisk økonomiske manøvrerum og derfor et naturligt omdrejningspunkt for en diskussion om politiske prioriteringer. Derfor er det helt afgørende, at vi lægger de rigtige forudsætninger til grund, når vi beregner det økonomiske råderum.
Den nuværende beregningsmetode indeholder en præmis, der kan føre til misforståelser
Råderummet fungerer som et finanspolitisk styringsredskab. Frem mod en tidshorisont – i øjeblikket 2025 – skal der med de gældende forudsætninger være strukturel balance mellem statens indtægter og udgifter. Råderummet beskriver, hvor meget udgifterne kan tillade sig at stige, eller indtægterne falde. Derfor blev det i valgkampen foreslået at bruge råderummet på velfærd eller på skattelettelser. Så langt, så godt.
Men den nuværende beregningsmetode indeholder en præmis, der kan føre til misforståelser. Nemlig, at det offentlige forbrug fastholdes på det aktuelle niveau. Man lægger med andre ord “nulvækst” til grund for beregningen.
Kontakt
Med den aktuelle vækst i befolkningen svarer nulvækst reelt til velfærdsforringelser. Der bliver færre penge pr. “velfærdsbruger”, hvis det offentlige forbrug ikke vokser.
FH foreslår at justere råderummet til et nyt “prioriteringsrum”
På den måde beregnes råderummet i øjeblikket ud fra et grundforløb, hvor velfærden vil blive forringet.
FH foreslår derfor at justere råderummet til et nyt “prioriteringsrum”, hvor udgifterne til velfærd fremskrives på baggrund af befolkningsudviklingen – det demografiske træk – i stedet for den nuværende antagelse om nulvækst. Det vil give et mere retvisende billede af hvor mange penge, der reelt er tilbage at disponere over.
Det er ikke en fremmed tanke for Finansministeriet. Når økonomiens holdbarhed vurderes på lang sigt, lægges det til grund, at velfærden udvikler sig “neutralt” og følger med både befolkningen og velstandsudviklingen.
Med den aktuelle vækst i befolkningen svarer nulvækst reelt til velfærdsforringelser. Der bliver færre penge pr. “velfærdsbruger”, hvis det offentlige forbrug ikke vokser.
Allan Lyngsø Madsen, Cheføkonom i FH
Således baserer fremskrivningen sig på en forudsætning om, at de grundlæggende økonomiske strukturer i samfundet – herunder den offentlige sektors størrelse – fastholdes.
Hensigten med dette forslag er at skabe en mere tydelig formidling af grundlaget for de politiske prioriteringer.
Den nuværende beregning af det økonomiske råderum giver det fejlagtige indtryk, at der er råd til skattelettelser, uden at det har konsekvenser for velfærden.
Derfor vil et nyt prioriteringsrum give et mere retvisende billede af de penge, der reelt kan prioriteres, hvis velfærden som minimum skal følge med det demografiske træk.
Debatindlægget er bragt på Børsen.dk 20.06.19