Balancekravet blev med fornuft indført i en tid, hvor de offentlige finanser ikke var holdbare. I dag er selvsamme finanser kernesunde. Både på kort og langt sigt. Derfor bør man lempe for balancekravet for 2025, så vi kan sikre midler til genopretningen og investeringer i velfærd og klima.
Mange har travlt med at få sat fokus på usikkerheden i den globale økonomi og risikoen for, at dansk økonomi bliver ramt af en negativ spiral. Men denne udlægning overser, at vi denne gang har et særdeles godt udgangspunkt. Det ligger ikke i kortene, at vi er på vej ud i en økonomisk krise de næste par år.
Dansk økonomi er i god form, men den tidligere regerings ubetalte regninger på 3,5 mia. kr. betyder, at det finanspolitiske manøvrerum er indskrænket i de kommende år. Der er til gengæld udsigt til et større råderum frem mod 2025. Sådan lyder regeringens gennemgang af dansk økonomi og statens finanser. ”Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle får gavn af den økonomiske fremgang”, siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH foreslår at justere råderummet til et nyt "prioriteringsrum", hvor udgifterne til velfærd fremskrives på baggrund af befolkningsudviklingen - det demografiske træk - i stedet for den nuværende antagelse om nulvækst. Det vil give et mere retvisende billede af hvor mange penge, der reelt er tilbage at disponere over.
Væksten ser ud til at fortsætte. Men på et lavere niveau. Det skyldes for det første, at global vækst er toppet. For det andet er det naturligt, at fremgangen herhjemme nu sænker farten.
Artiklen har været bragt i Ringkøbing Skjern Dagbladet den 30. april 2019 og er et oplæg fra Lizette Risgaard om velfærdspagtens fire elementer: Velfærden skal følge den demografiske udvikling Det…