Om få dage fremlægger regeringen en ny mellemfristet fremskrivning for dansk økonomi. Den er ventet med spænding. For her fastlægges for første gang siden coronaudbruddet størrelsen af det finanspolitiske råderum frem til 2025 og dermed de penge, der er til rådighed for politiske initiativer.

Tiden er inde til at overveje, om balancekravet i 2025 er hensigtsmæssigt.

Allan Lyngsø Madsen

Særligt i den nuværende situation er der brug for et solidt økonomisk råderum. Vi står i en krise, hvor der er brug for finanspolitiske muskler til at komme hurtigt videre og undgå længerevarende nedgang i beskæftigelsen. Samtidig kommer stigende udgifter til flere børn og ældre. Ligesom der skal investeres i et grønt Danmark for at nå Folketingets ambitiøse klimamål.

Balance på den strukturelle saldo

I Finansministeriets seneste fremskrivning fra oktober 2019 er råderummet fastlagt ud fra et krav om balance på den strukturelle saldo i 2025, dvs. hvordan den offentlige saldo ville se ud i fravær af midlertidige forhold, herunder konjunkturudsving. Balancekravet er afgørende for størrelsen af råderummet frem til 2025.

Men tiden er inde til at overveje, om balancekravet i 2025 er hensigtsmæssigt. For de offentlige finanser er kernesunde både på kort og langt sigt. Faktisk er de overholdbare. Også selvom Folketinget har iværksat store hjælpepakker for at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere.

Vismænd vil have krav revideret

Regeringens finanspolitiske vagthund – De Økonomiske Vismænd – har da også flere gange argumenteret for, at balancekravet bør revideres, når finanspolitikken er overholdbar. Det er nemlig ikke et mål i sig selv at have overholdbare offentlige finanser. Det kan føre til, at nuværende generationer finansierer velfærden for kommende generationer.

Der er ingen grund til, at vi pålægger os selv strammere økonomiske tøjler end nødvendigt. Især ikke i den nuværende situation.

Allan Lyngsø Madsen

Derfor er der heller ingen grund til, at vi pålægger os selv strammere økonomiske tøjler end nødvendigt. Især ikke i den nuværende situation.

Målsætningen om strukturel balance blev indført, da de offentlige finanser ikke var holdbare. Det var fornuftigt. Men vi står i en anden situation i dag. Det har bare ikke smittet af på balancekravet.

Det er for så vidt heller ikke en ny tanke at lempe balancekravet. Det gjorde Venstre-regeringen i 2016, da den fremlagde sin 2025-plan. Her blev målet om strukturel balance i 2020 udskudt til 2025 for at øge det finanspolitiske råderum.

Tradition for holdbarhed

Vi har en lang tradition for at planlægge og styre de offentlige finanser efter mellemfristede fremskrivninger med krav til finanspolitisk holdbarhed og strukturel saldo. Det skal vi blive ved med for at sikre, at der er styr på de offentlige finanser.

Men de offentlige finanser er nu så robuste, at kravet til den strukturelle saldo i 2025 bør være mildere end balance.

Det vil betyde, at vi kan bruge de frihedsgrader, vi har skabt. Både til at sikre midler til at genoprette økonomien, investere i den grønne omstilling og forbedre kvaliteten i velfærden. Tiltag, som er med til at sikre, at Danmark fortsat er et af verdens rigeste og mest lige lande.

Indlæg bragt i Børsen 28.08.20