Økonomisk politik

Robust dansk økonomi med gode redskaber i værktøjskassen

Debatten om dansk økonomi har på kort tid ændret karakter. Fra snak om overophedning sidste år til mulig recession i dag. At det så hurtigt kan gå fra den ene yderlighed til den anden skyldes, at risikoscenarier fylder langt mere i nyhedsdækningen end hovedscenariet.

Lizette Risgaard, Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fælles velfærd skal prioriteres

Dansk økonomi er i god form, men den tidligere regerings ubetalte regninger på 3,5 mia. kr. betyder, at det finanspolitiske manøvrerum er indskrænket i de kommende år. Der er til gengæld udsigt til et større råderum frem mod 2025. Sådan lyder regeringens gennemgang af dansk økonomi og statens finanser. ”Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle får gavn af den økonomiske fremgang”, siger Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Regneregler og finans: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Balance i regneregler kræver bedre forskning

De finanspolitiske regneregler er igen, igen til debat. Det skyldes, at der i dag bliver indregnet adfærdseffekter af ændringer i skatter, afgifter og offentlige ydelser, mens det ofte ikke sker for offentlige udgifter til service og investeringer.

Skattesnyd, Skattesvindel, Snyd med skat

Diskussionen om overophedning er lagt på is

Væksten ser ud til at fortsætte. Men på et lavere niveau. Det skyldes for det første, at global vækst er toppet. For det andet er det naturligt, at fremgangen herhjemme nu sænker farten.

Ulighed - stop den stigende ulighed

Vi skal stoppe den stigende ulighed

Statsministeren indledte sin nytårstale med ordene ”Det går godt i Danmark”. Og det går da også godt for dansk økonomi. Men den økonomiske fremgang er ikke kommet alle til gavn. Mens de rigeste 10 pct. af befolkningen i gennemsnit har fået 65.000 kr. mere imellem hænder om året siden 2010, så er det tilsvarende beløb for de 40 pct. fattigste blot 3.000 kr.

Ringe opbakning til at udlicitere offentlige opgaver

Regeringen vil tvinge kommuner og regioner til at sætte flere af deres opgaver - fx børnepasning og ældrepleje – i konkurrence med private firmaer. Men regeringens linje har ringe opbakning fra befolkningen, viser ny undersøgelse.