Folketingsvalget viste, at befolkningen ikke kun sætter pris på boligen, mobilen og fritidsaktiviteterne, men i høj grad også prioriterer miljøkvalitet og et holdbart klima.
Økonomi handler grundlæggende om forvaltning af knappe ressourcer. Hvis vi bruger de økonomiske ressourcer på ét formål, kan vi med andre ord ikke også bruge dem et andet sted.
Det bliver tydeligt, når vi ser på tværs af generationer og ønsker at fremme en bæredygtig udvikling, hvor nutidens velstand ikke må opnås på bekostning af fremtidige generationers velstand.
Det vi måler, påvirker hvad vi ender med at gøre
Indkomsten kan fx være høj i en periode, fordi vi bruger naturens ressourcer eller forurener miljøet – i begge tilfælde opnås en højere indkomst her og nu på bekostning af forringede muligheder for fremtidige generationer.
Men hvordan måler vi velstanden? Det kræver – populært sagt – en helhedsorienteret tilgang. Opgørelses- og målemetoder er centrale redskaber i værktøjskassen. Det er nu engang sådan, at det, vi opgør og måler, påvirker, hvad vi ender med at gøre.
Hvis vi måler det forkerte, vil vi derfor med stor sandsynlighed gøre det forkerte. Hvis der er konsekvenser, vi ikke måler, så bliver det typisk overset. Og det vil føre til, at beslutningerne bliver taget på et skævt grundlag.
Brug for grønt BNP
Det konventionelle BNP medregner kun produktion og forbrug af knappe ressourcer, som bliver prissat i markedet, men ikke de knappe miljøgoder, der ikke bliver omsat i markedet.
Det betyder, at der er brug for at sammentænke den økonomiske politik med miljø- og klimapolitik. Det er derfor godt, at et flertal i Folketinget vil styrke arbejdet med et grønt nationalregnskab og BNP. Det grønne BNP medregner nemlig omkostningerne forbundet med fx forringelse af miljøet og gevinsterne ved forbedring af fx vandkvaliteten.
Det grønne BNP kan fortælle os, om vi forvalter vores knappe ressourcer med omtanke og dermed give os et overordnet indtryk af, om den økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet.
Fordelingspolitikken skal også kobles på
Samtidig er det glædeligt, at hensynet til klima skal integreres i Finansministeriets regnemodeller. Og det er glædeligt, at arbejdet med den nye model Grøn Reform er nået så langt, at det inden for en overskuelig fremtid bliver muligt at vurdere de økonomiske effekter af den politiske indsats for at opfylde klimamålene.
Men der er en blind plet i arbejdet. Hverken det grønne BNP eller Grøn Reform er designet til at sige noget om de fordelingsmæssige konsekvenser af klimaomstillingen. Arbejdet skal derfor suppleres med vurderinger af de fordelingsmæssige konsekvenser, så vi sikrer politikerne et dækkende beslutningsgrundlag.
Der er bred opbakning i Folketinget til målet om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet. Løsningerne skal også kunne mønstre bred folkelig opbakning og dermed politisk støtte.
Det er altså ikke nok at sammentænke den økonomiske politik med miljø- og klimapolitikken. Fordelingspolitikken skal også kobles på, hvis vi skal gøre det rigtige.