Man kan undre sig over, at det store omfang af skattesnyd ikke spiller en større rolle i regnemetoderne. Når man opgør finanspolitisk råderum og holdbarhed, er en af de væsentligste faktorer nemlig skatteindtægter fra husholdninger og virksomheder.

Det finanspolitiske råderum er jo betinget af, at der kommer penge i statskassen. Det er vi vant til at tage for givet, fordi danskerne helt overordnet har en sund indstilling til at betale den rette skat.

I perioden 2014-2017 kradsede medarbejderne i skattemyndighedernes kontrolindsats mellem 3 og 5 mia. kr. ind i kassen årligt. Det kan betragtes som den direkte effekt af kontrolindsatsen.

Allan Lyngsø Madsen, Cheføkonom i FH

Men de seneste år har vist, at en korrekt skatteindbetaling ikke uden videre kan tages for givet. Eller det vil sige, fejlraten ved skatteindbetaling er meget lav, når det kommer til husholdninger, hvilket hænger sammen med den automatiserede indberetning via tredjepart.

Korrekt skatteopgørelse desværre ikke en selvfølge

Men når det gælder virksomhedernes selvangivelse, der langt hen ad vejen er eget ansvar, er korrekt skatteopgørelse desværre ikke en selvfølge. Skattemyndighedernes egen opgørelse viser, at alene små og mellemstore virksomheder betaler 14 mia. kr. mindre i skat, end hvad reglerne tilsiger.

Det er det, der betegnes som skattegabet. Som regnemetoderne er skruet sammen, spiller forventninger til skattegabet ikke nogen rolle i fremskrivningerne. Man tager udgangspunkt i de faktiske skatteindtægter fra de forrige år og antager, at skattegabet forbliver uforandret.

I praksis betyder det, at hele kontrolindsatsen over for virksomhederne kan skæres væk, uden at det ville have betydning for de forventede skatteindtægter. I perioden 2014-2017 kradsede medarbejderne i skattemyndighedernes kontrolindsats mellem 3 og 5 mia. kr. ind i kassen årligt. Det kan betragtes som den direkte effekt af kontrolindsatsen.

Styrket kontrol giver flere penge i statskassen

Dertil kommer, at en styrket kontrol vil bidrage til en øget regelefterlevelse hos virksomhederne som følge af en øget risiko for at blive opdaget. Skattekontrollen bidrager derved direkte og indirekte til at sikre flere penge til statskassen.



Skattekontrol er derfor en vigtig faktor, som regnemetoderne bør forholde sig til i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Det aktuelle skattegab på 14 mia. kr. er udtryk for et stort potentiale, som vil kunne udløse langt flere penge i statskassen, hvis vi politisk prioriterer en øget kontrolindsats. I øvrigt har vi her at gøre med et område, hvor skattemyndighederne ligger inde med god empiri.

Kontakt

Regnemetoderne medregner i dag marginale effekter på arbejdsudbud – og derigennem skatteindtægter – af et midlertidigt forhøjet børnetilskud eller en lavere registreringsafgift.

Når man vurderer, at dette er tilstrækkeligt empirisk underbygget, så bør man også kunne levere et forsigtigt, empirisk underbygget bud på gevinsterne ved en oprustning af skattemyndighederne.