Mange økonomer har peget på, at generelle klimaafgifter er det mest omkostningseffektive og teknologineutrale redskab til at reducere drivhusgasudledninger. Ideen er god i teorien.
Men klimaafgifter er alligevel ikke blevet udbredt. Herhjemme findes kun få CO2-afgifter, og EU’s kvotehandelssystem omfatter fx ikke landbrug og transport.
Skyttegravskrig
I Danmark er debatten om klimaafgifter trukket hårdt op.
I den ene skyttegrav bliver der krævet hurtig indfasning af mærkbare afgifter. På den anden front bliver afgifter afvist som et tiltag, der skader klimaet og gør Danmark fattigere.
I FH mener vi, at der er en mere nuanceret vej frem. Som vi ser det, er der tre afgørende hensyn, og de bør adresseres af en ekspertkommission.
Afgifter må ikke koste arbejdspladser
For det første risikerer afgifter at føre til CO2-lækage.
En afgift for danske virksomheder kan rykke produktionen og arbejdspladserne til lande, hvor kravene over en bred kam er færre, og CO2-udledningen pr. produceret enhed er højere.
Vi skal ikke kun skabe et grønnere Danmark – vi skal skabe et bedre Danmark
Allan Lyngsø Madsen
Det er en lose-lose situation, hvor danske lønmodtagere mister jobbet, og klimaet i værste fald belastes yderligere.
Lækageproblemet kan måske imødekommes med sektorspecifikke bundfradrag og tilskudsordninger – men det kræver omhu og tid at designe.
Manglende viden
For det andet er der et praktisk problem med udregningen. Klimabelastningen for fødevarer kan fx variere fra gård til gård, afhængigt af bl.a. jordtyper, vejrforhold og foderimport.
Vi mangler viden om specifikke produkters klimaaftryk. Og vi har kun begrænset viden om, hvor store afgiftsændringer, der kræves, for at opnå en reel adfærdseffekt og dermed klimaeffekt.
Allan Lyngsø Madsen
Vi mangler derfor viden om specifikke produkters klimaaftryk.
Og vi har samtidig kun begrænset viden om, hvor store afgiftsændringer, der kræves, for at opnå en reel adfærdseffekt og dermed klimaeffekt.
Uligheden må ikke stige
En sidste udfordring er, at ubalancerede afgifter kan ramme lavtlønnede hårdt og øge uligheden.
Hvis uligheden stiger, så stiger modstanden mod en grøn omstilling med stor sandsynlighed også.
Allan Lyngsø Madsen
Vi skal ikke kun skabe et grønnere Danmark – vi skal skabe et bedre Danmark.
Hvis uligheden stiger, så stiger modstanden mod en grøn omstilling med stor sandsynlighed også. Det har vi set i andre lande. Derfor bør provenuet fra afgifter også bruges til at modvirke en evt. stigning i uligheden.
Lav en ekspertkommission
FH foreslår derfor, at der igangsættes et ekspertarbejde, og at der træffes politisk beslutning om, at der ved udgangen af 2022 skal foreligge en plan for indførsel af klimaafgifter, som opfylder tre hensyn:
1) Afgifterne skal gavne klimaet eller skabe teknologiudvikling,
2) de skal minimere lækage og
3) de skal sikre retfærdig fordeling.
Samt at de afgifter, der lever op til de tre hensyn, skal være indført senest i 2025.
Meningsfulde afgifter
De konkrete forslag til afgifter bør designes sektor-for-sektor – uden at det på forhånd udelukker senere harmonisering og dermed en generel klimaafgift, som fx Klimarådet har foreslået.
På den måde undgår vi, at indførsel af afgifter i én sektor afventer indførsel af afgifter i en anden.
Sagt med andre ord:
Stop skyttegravskrigen om klimaafgifter, og nedsæt en ekspertkommission, så vi får skabt et stærkt analysemæssigt grundlag for at kunne indføre meningsfulde afgifter i 2025.
Indlæg bragt i Børsen 05.06.20
