Et velfungerende sundhedsvæsen er en grundsten i den danske velfærdsmodel. Det har Covid-19 understreget. Universelle og gratis sundhedsydelser redder liv og skaber tryghed.
Højere kvalitet i sundhedsvæsenet er med andre ord forbundet med større arbejdsudbud, flere skatteindtægter og færre udgifter til overførsler.
Allan Lyngsø Madsen
Hvis man tager de samfundsøkonomiske briller på, er det samtidig en væsentlig gevinst, at sundhedsvæsenet medfører, at erhvervsaktive bliver raske hurtigst muligt og bevarer til arbejdsevnen. Det bidrager til den økonomiske aktivitet og sikrer flere skattebetalinger og færre udgifter til offentlige overførsler.
Dynamiske effekter
Denne afledte effekt på de offentlige indtægter og udgifter, også kaldet dynamiske effekter, er nødvendige at tage med, når der skal træffes politiske beslutninger om vores sundhedsvæsen. Og FH har længe efterspurgt mere forskning i disse effekter.
Modsvaret har ofte været, at det er vanskeligt at lave brugbare, objektive kvalitetsmål for sundhedssystemet generelt, og hospitalsvæsenet specifikt, da de ofte anvendte mål, som fx dødsrater og genindlæggelser heldigvis ikke er relevante for mange sygdomme.
IMF måler på tabt arbejdsfortjeneste
Derfor er det meget positivt, at IMF i et nyligt arbejdspapir har opstillet en metode, der måler den tabte arbejdsfortjeneste som følge af hospitalsindlæggelse i Danmark for personer i den arbejdsdygtige alder. Dvs., hvor meget beskæftigelsen falder efter en indlæggelse, og hvor meget lønindkomst, den enkelte mister, forudsat at vedkommende fortsat er i job.
Dermed introducerer forskerne et samlet mål kaldet ”Adjusted Earnings Loss” opgjort som ændringen i årlig lønindkomst over 3 år til at sammenligne hospitalernes kvalitet.
1 mia. kr. mere i erhvervsindkomst
En af de centrale konklusioner i arbejdspapiret er, at der er statistisk forskel på de bedste og de dårligste hospitalers resultater, når det gælder tabt arbejdsfortjeneste. Forskellen er omkring 4 pct.-point.
Det betyder ifølge forskerne, at hvis hospitalerne med de dårligste resultater kan forbedre sig til medianen, så opnår Danmark 1 mia. kr. mere i erhvervsindkomst som følge af et mindre tab af arbejdsfortjeneste.
Desuden viser de, at mere tabt arbejdsudbud også indebærer højere udgifter til overførsler. Højere kvalitet i sundhedsvæsenet er med andre ord forbundet med større arbejdsudbud, flere skatteindtægter og færre udgifter til overførsler.
Det er oplagt at afsætte yderligere midler til forskning i dynamiske effekter af offentlig service allerede nu, når finanslovforslaget for 2021 skal udformes.
Allan Lyngsø Madsen
Der udestår naturligvis vigtige elementer i IMF-analysen. Fx hvad ressourceindsatsen i hospitalsvæsenet betyder for resultaterne? Og hvordan kan det oversættes til egentlige regneregler for dynamiske effekter af sundhedsudgifter?
Flere midler til forskning
Vi er derfor langt fra i mål, når det gælder forskning i dynamiske effekter af sundhedsvæsnet, men studiet er en første trædesten på vejen. Og resultaterne viser, at der kan sættes tal på, som kan kvalificere debatten, når vi drøfter sundhedsøkonomi.
Det skal vi benytte os af, så vi opnår den størst mulige gevinst ved sundhedsvæsenet. Hvilket gør det oplagt at afsætte yderligere midler til forskning i dynamiske effekter af offentlig service allerede nu, når finanslovforslaget for 2021 skal udformes.
Indlæg bragt i Børsen 19.06.20
