COVID-19 har gjort, at vi har måtte finde nye måder at indrette os på – hjemme, på arbejdspladsen og i det offentlige rum.

Det samme gælder den økonomiske politik. Herhjemme var der hurtigt en erkendelse af, at vi ikke alene kunne belave os på de traditionelle redskaber i den økonomiske værktøjskasse.

Arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik medio marts en aftale om midlertidig lønkompensation, som for nylig blev forlænget til 8. juli.

En ordning, hvor lønmodtagere kan sendes hjem med fuld løn og dermed undgå en fyreseddel som følge af coronakrisen. 

Stort antal ansøgninger

Og ansøgningerne er strømmet ind. Det første døgn, hvor ordningen åbnede, kom der 5-10 ansøgninger i minuttet. Omkring 30.000 virksomheder har søgt om lønkompensation, og den seneste opgørelse viser, at der er sendt ansøgninger for mindst 150.000 lønmodtagere.

Man kan kun gisne om, hvor mange der ville stå uden arbejde i dag, hvis trepartsaftalen ikke var indgået

Allan Lyngsø Madsen

Det er ikke kommet bag på os, at behovet har vist sig stort. Allerede i de første dage efter den delvise nedlukning af landet meldte flere tusinde sig ledige i et omfang, som var 4-5 gange højere end normalt. Det samlede antal ledige steg med over 40.000 personer på få uger.

Man kan kun gisne om, hvor mange der ville stå uden arbejde i dag, hvis trepartsaftalen ikke var indgået.

Et sjus baseret på ansøgningerne siger os, at vi på nuværende tidspunkt kunne have set en stigning på ca. 200.000 ledige – svarende til, at ledigheden ville være kommet over 10 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning toppede ledigheden under finanskrisen på godt 6 pct.

Fald i stigningen af nytilmeldte ledige

Hjælpepakkerne, ikke mindst trepartsaftalen, har dermed vist deres værd. For det begyndte at lysne kort tid efter, at de forskellige ordninger kom op at køre.

Det daglige antal nytilmeldte ledige stiger ikke så meget, som det har gjort. I april er stigningerne 1½ gange højere end normalt og det samlede antal ledige har stabiliseret sig.

Det har således vist sig at være den helt rigtige strategi, at vi i denne fase holder hånden under virksomheder og lønmodtagere for at mindske de direkte konsekvenser for økonomien af nedlukningen i Danmark og resten af verden. 

Efter påske er der taget hul på en gradvis genåbning. Vi bevæger os derfor med små skridt over i en fase, hvor flere økonomiske redskaber skal gøres klar til at kunne blive hevet op af værktøjskassen.

Værktøjer med fokus på aktivitet og jobskabelse

Hvor mange og hvor tunge, de skal være, afhænger af, om det bliver et V-, U- eller L-scenarie, som kommer til at udspille sig.

Men uagtet scenariet skal disse værktøjer have en hurtig virkning på aktiviteten herhjemme, og det skal være med stor dansk jobskabelse. Her har FH fremhævet behovet for at styrke trygheden i dagpengesystemet. Og sammen med DA har FH foreslået udbetaling af de indefrosne feriepenge.

Vi har med succes vist vilje til at tage nye økonomiske redskaber i brug i første fase af COVID-19. Den evne skal vi tage med videre i næste fase, hvor det sundhedsmæssigt bliver forsvarligt at åbne yderligere op.

Indlægget er bragt i Børsen 24. april 2020

FH-VEJLEDNING
CORONA OG COVID-19
Hvad har jeg ret til hvis min arbejdsgiver hjemsender mig? Kan min chef varsle mig ned i løn? Hvad har jeg ret til, hvis jeg bliver syg med coronavirus?

TREPARTSAFTALE

Få svar på hvem der er omfattet af aftalen

Opdateret 07. maj kl. 15.14