Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgjorde sidste år rekordhøje 207 mia. kr. svarende til 8,9 pct. af BNP.

Vi har næsten haft overskud hvert eneste år siden 1990. Men de seneste ti år har det ligget over 6 pct. af BNP og dermed over den grænse, hvor EU tænder advarselslamperne i forhold til at vurdere, om der er tale om en ubalance.

Er overskud et problem?

Men signalerer det vedvarende store overskud på betalingsbalancen et makroøkonomisk problem?

Efter finanskrisen har husholdninger og virksomheder konsolideret sig. Sparet mere op og nedbragt gælden. Det fortsatte under hele opsvinget, og vi kan derfor være gået glip af vækst og velstand.

Allan Lyngsø Madsen

Ikke nødvendigvis. De seneste mange års overskud har bl.a. betydet, at udlandsgæld er vendt til nettoformue.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne er en af årsagerne til, at vi har forladt en æra med underskud i 1970’erne og 1980’erne. Den store opsparing kan derfor i høj grad tilskrives den stigende pensionsformue.

Faldende forbrug kan koste vækst

Men overskuddet kan også afspejle, at vi er gået glip af øget velstand ved at vælge opsparing frem for forbrug og investering.

Efter finanskrisen har husholdninger og virksomheder konsolideret sig. Sparet mere op og nedbragt gælden. Det fortsatte under hele opsvinget, og vi kan derfor være gået glip af vækst og velstand.

På den korte bane fordi andelen af den disponible indkomst, som anvendes til forbrug er faldet. Og på den lange bane, hvis det dækker over, at virksomhederne ikke har investeret tilstrækkeligt i nyt udstyr og ny teknologi. Det risikerer at hæmme produktivitetsudviklingen, som er den vigtigste kilde til øget velstand.

Konsolideringen har dog samtidig betydet, at både forbrugere og virksomheder nu er mere robuste, og har mere at stå imod med under coronakrisen.

Bedre konkurrenceevne

En anden vigtig faktor, der har bidraget til overskuddet de seneste år, er handlen med varer og tjenester. Eksporten målt i mængder er steget mere end importen.

Det kan ikke mindst tilskrives, at danske virksomheder fremstår konkurrencedygtige. Lønkonkurrenceevnen er således forbedret mærkbart over en årrække, som det fremgår af Statistikudvalgets netop offentliggjorte årlige statusrapport.

Samtidig har danske virksomheder evnet at sælge deres varer og tjenester til stadig højere priser i forhold til de varer, der købes i udlandet. Denne forbedring af bytteforholdet har bidraget til at styrke lønkonkurrenceevnen yderligere.

Fortsat udsigt til overskud

I den nære fremtid ventes coronakrisen at reducere betalingsbalanceoverskuddet. Det bekræfter tallene for perioden siden marts.

Men den generelle vurdering er, at der fortsat er udsigt til store overskud de kommende år.

Det er både godt og skidt. Godt i forhold til den del, der skyldes stigende pensionsformue og sammensætning af vores eksport, som bidrager til fremtidens vækst og velstand.

Men skidt i forhold til den del af overskuddet, der skyldes tilbageholdne og ”overforsigtige” husholdninger og virksomheder, som trækker i retning af afdæmpet vækst.

Indlæg bragt i Børsen 09.10.20