I kølvandet på covid-19 er det blevet fremført af bl.a. DA, at coronakrisen viser, at der ikke er brug for en revision af budgetloven.
Argumentet er, at der har været tilstrækkelig fleksibilitet til at understøtte økonomien inden for budgetlovens rammer.
Ekstraordinære forhold
Argumentationen halter dog gevaldigt.
Det skyldes således helt ekstraordinære forhold, at budgetloven indtil nu ikke har været en barriere for de milliardstore tiltag, der er taget for at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere.
Der skal til enhver tid være frihed til at vælge det mest effektive finanspolitiske instrument – både når krisen ikke betegnes som exceptionel, og når hjælpepakker har mere strukturel karakter.
Allan Lyngsø Madsen
Men det er ikke ensbetydende med, at budgetlovens stramme saldokrav ikke vil være en barriere, når økonomien skal genopbygges, eller en ny krise rammer Danmark.
Finansministeren har besluttet, at coronakrisen er exceptionel, og at det er muligt at afvige fra budgetlovens saldokrav i 2020. Men det er ikke givet, at den næste krise får samme betegnelse. Der er ingen faste rammer for, hvad der definerer en ’exceptionel situation’.
Påvirkning af den strukturelle saldo
Og desuagtet, at krisen er ekstraordinær, har saldokravet i 2020 ikke været en barriere for hjælpens størrelse. Hjælpepakkerne har nemlig kun i begrænset omfang påvirket den strukturelle saldo.
Men kriser er forskellige og skal afhjælpes på hver sin måde. Kommende krisepakker kan have en karakter, som påvirker den strukturelle saldo. I finanslovsforslaget slår genopretningsreserven således fuldt ud i den strukturelle saldo.
Derfor skal der til enhver tid være frihed til at vælge det mest effektive finanspolitiske instrument – både når krisen ikke betegnes som exceptionel, og når hjælpepakker har mere strukturel karakter.
For kriser giver varige efterslæb, hvis de får lov at bide sig fast. Så det handler om at sikre finanspolitisk rum til at stimulere økonomien for at afbøde de virkninger, en krise kan have.
Saldokravet spænder ben
Med det nuværende, stramme saldokrav er rammerne for at føre aktiv finanspolitik i krisetider dog begrænset.
Det er senest illustreret i finanslovsforslaget, hvor den strukturelle saldo i 2021 når budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. Ved revisionen af budgetloven er der derfor brug for at lempe saldokravet.
Underskuddet på den strukturelle saldo aftager frem mod 2025. Men i slutningen af årtiet vil saldoen bevæge sig tæt på saldokravet som følge af demografisk modvind.
Dermed må vi håbe, at vi ikke rammes af et økonomisk tilbageslag på det tidspunkt. For med det gældende saldokrav vil vi være bundet på hænder og fødder, og det vil blive svært at hjælpe virksomheder og lønmodtagere gennem en ny krise.
Mere fleksibilitet
Ud over en lempelse af saldokravet bør man ved revisionen også have fokus på at gøre budgetloven mere fleksibel, så de penge, der er afsat til velfærd, bliver brugt.
Siden budgetlovens indførelse har kommunerne af frygt for sanktioner haft et underforbrug på over 24 mia. kr. Det er uholdbart.
Når regeringen derfor fremlægger sit lovprogram for folketingsåret 2020/2021, bør en revision af budgetloven stå højt oppe på finansministerens opgaveliste.
Indlæg bragt i Børsen 25.09.20
