Vi står i en meget alvorlig krise. Og regeringen har i finanslovsforslaget for 2021 klogeligt valgt at afsætte penge til at afbøde nogle af de tæsk, coronaen giver vores samfund. Spørgsmålet er, hvordan vi gør konkret?
Vi skal naturligvis investere os ud af krisen.
Jobskabende investeringer
En god kur mod en corona-smittet økonomi er jobskabende investeringer i den grønne omstilling. Her er der plads til at løfte ambitionsniveauet for finansloven.
Det er på tide, at dagpengene følger lønudviklingen – det skal prioriteres i næste års finanslov.
Lizette Risgaard
I Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi fremlagt en genopretningsplan, som skaber 50.000 job. Vi har fremlagt 112 klimaforslag, som for første gang viser en helhedsplan for at nå målet om 70% reduktion i 2030 på en socialt retfærdig måde. Her er regeringen og Folketinget velkommen til at hente inspiration.
Rette spor med krigskassen
Regeringen er på rette spor. Den har afsat en krigskasse på 9,2 milliarder kroner. Dén kan bl.a. bruges til at skabe grønne jobs og klare nogle af de midlertidige sundhedsmæssige udfordringer coronakrisen medfører – hvis krigskassen altså bliver forvaltet og prioriteret klogt.
Lige nu forhandles næste års finanslov. Der er mange gode takter. Og så er der nogle særlige punkter i finanslovsforslaget, som partierne bør holde øje med.
Der er især tre advarselslamper, der blinker, når jeg læser finanslovsforslaget.
Dagpengene bliver mindre værd
Den første er, at dagpengene bliver mindre værd. Mens lønnen løbende stiger, så følger dagpengesatsen ikke helt med – det kan mærkes.
Vi taler altså om dagpenge, som skal sikre tryghed og stabilitet. Dagpenge, som skal sikre, at der er råd til at holde børnefødselsdag eller blive i sin bolig, hvis uheldet er ude og vi rammes af arbejdsløshed.
Det er en af grundstenene i vores samfundskontrakt, som politikerne langsomt gnaver i stykker. Det er på tide, at dagpengene følger lønudviklingen – det skal prioriteres i næste års finanslov.
Genopretning af Arbejdstilsynet
Den anden advarselslampe blinker, når vi ser på bevillingerne til Arbejdstilsynet.
Det er paradoksalt, at regeringen glemmer, hvor vigtig en stor og permanent indsats for bedre arbejdsmiljø er, når nu vi alle skal arbejde flere og flere år.
Lizette Risgaard
Sidste års politiske aftale sikrede ikke en fuld genopretning, og det er skuffende at finanslovsforslaget ikke giver den styrkelse der er brug for efter mange års besparelser. Det er paradoksalt, at regeringen glemmer, hvor vigtig en stor og permanent indsats for bedre arbejdsmiljø er, når nu vi alle skal arbejde flere og flere år.
Arbejdstilsynet er jo dem, der holder øje med, at det ikke bliver for farligt ude på byggepladsen. Og det er dem der giver påbud til virksomheder der ikke har styr på det psykiske arbejdsmiljø, og hvor medarbejdere risikerer at gå ned med stress.
Permanent indsats mod social dumping
Den sidste advarselslampe går på, at indsatsen mod social dumping stadig ikke er gjort permanent.
Når vi ser sager, hvor udenlandske medarbejdere stuves sammen i uhumske containere, så destabiliserer man jo opbakningen til EU og globaliseringen – noget som skaber flere hundredetusinde arbejdspladser.
EU’s indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed er jo ikke midlertidig. Hvorfor skal indsatsen mod social dumping så være det?
Finanslov i lønmodtagernes tegn
Jeg håber, at regeringen lander finansloven på de grundlæggende positive prioriteringer, de har valgt.
Men jeg håber også, at støttepartierne vil trække dem i den rigtige retning, så vi får en finanslov, der står i den grønne genopretning og lønmodtagernes tegn.
Indlæg bragt på Finans.dk 21.09.20
