Regeringens reformudspil ’Danmark kan mere I’ peger i den helt rigtige retning, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. Hun lægger vægt på, at det er en samlet pakke, der sætter ind på de vigtige dagsordner: Uddannelse, klima, innovation og et stærkere arbejdsmarked.
Coronakrisen har for alvor vist, hvor vigtigt et fleksibelt arbejdsmarked og trygge lønmodtagere er for samfundet. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation en række forslag til politikerne, som de bør tage med, når de snart skal i gang med at forhandle finansloven for 2022.
I 2020 blev ekstraordinært mange ramt af pludselig arbejdsløshed. Hele 187.000 fik hjælp af dagpengesystemet, viser nye tal fra FH. ”Coronakrisen har været en alvorlig påmindelse om, hvor vigtigt, det er at have et økonomisk sikkerhedsnet. Så kære politikere: Få nu genoprettet trygheden i dagpengesystemet efter de mange års forringelser”, siger formand for FH, Lizette Risgaard.
Vi er i FH gået ind i dagpengedebatten med et forslag om at styrke trygheden for de mere end to millioner danskere, der hvert kvartal betaler ind til en arbejdsløshedsforsikring. Udover at øge trygheden for den enkelte ønsker vi at sikre opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor tryghed er forudsætningen for fleksibilitet.
I FH forslår vi en modernisering af dagpengesystemet. Desværre afspores debatten af tvivlsomme beregninger og myter.
Ole P. Kristensens leder d. 31.03. er en pragtopvisning i selvmodsigelse og skræmmeretorik. Anledningen er, at vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at 30 års forringelser af dagpengene er gået for…
Gabet mellem en månedsløn og dagpengesatsen er nu så stort at vores fælles arbejdsløshedsforsikring ikke længere udgør et solidt sikkerhedsnet hvis man mister jobbet. Det er ikke kun et problem for de ledige, som i mange, mange år har betalt til a-kassen. Det handler også om fundamental tryghed for dem, der er i arbejde, og om arbejdsgivernes mulighed for også i fremtiden hurtigt at kunne hyre og fyre.
På grund af finansministeriets enøjede fokus på potentielle udgifter frem for potentielle gevinster risikerer vi, at diskussionen om dagpengene bliver skudt til jorden, fordi prisen fremstår uforholdsmæssigt høj. Diskussionen bør foregå på et mere oplyst og nuanceret grundlag.
Siden midten af 90’erne er dagpengene steget langt mindre end vores løn. Men hvor meget mindre? Og hvad får man egentlig i dagpenge. Test din viden her.
Den hårfine balance mellem fleksibilitet for arbejdsgiverne og tryghed for lønmodtagerne, som det succesfulde danske arbejdsmarked hviler på, er i alvorlig fare. Dagpengene, som skulle sikre lønmodtagerne tryghed, hvis de…