Dansk økonomi har gennem mange år været begunstiget af faldende ledighed kun afbrudt af en midlertidig stigning under Corona-pandemien. De gode økonomiske tider har bidraget til en historisk høj beskæftigelse, og i perioder har arbejdsmarkedet nærmest virket usårligt.

I dag er tiden dog en helt anden.

Med krig i Europa og en galopperende inflation er tilværelsen blevet markant mere utryg for både virksomheder og lønmodtagere. Ét af symptomerne på den stigende utryghed er, at der i øjeblikket tegnes private lønsikringer som aldrig før.

I dag får 70 pct. af a-kassemedlemmerne mere end halveret deres indkomst, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed.

JONAS SCHYTZ JUUL

Politikernes prygelknabe

Det er ikke tilfældigt, at vi er nået dertil. Dagpengeforsikringen har nemlig været politikernes prygelknabe i årtier, og det har gradvist udhulet værdien af den arbejdsløshedsforsikring, som mere end to millioner danske lønmodtagere betaler kontingent til.

I dag får 70 pct. af a-kassemedlemmerne mere end halveret deres indkomst, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed. Den maksimale dagpengesats er ganske enkelt markant lavere end medlemmers lønninger.

Dagpengene er derfor blevet dårligere til sit formål: At sikre indkomsten under ledighed. Et a-kassemedlemskab er ikke en fribillet til understøttelse for de dovne. Tværtimod er det en forsikring, der skal understøtte medlemmerne, hvis de bliver ramt af det, de allerhelst vil undgå: ledighed.

Medlemmerne kan ikke leve af dagpenge

Derfor er det også helt nødvendigt, at dagpenge har en størrelse, som medlemmerne kan leve af. Det har de ikke i dag, og derfor ser vi nu den helt naturlige tendens, at medlemmerne tegner tillægsforsikringer.

Jamen, har markedet så ikke løst problemet? Nej, desværre.

For private ordninger er kun et plaster på såret for de medlemsgrupper, der kan forsikre sig kollektivt eller individuelt til en nogenlunde pris. Hvis de mest udsatte grupper skal tegne tillægsforsikringer, så bliver det en meget dyr ”fornøjelse”.

Derfor skal vi have et dagpengesystem, der både er finansieret solidarisk og samtidig er en god forsikring for den brede gruppe af lønmodtagere.

Det er nu, politikerne skal stå vagt om det danske dagpengesystem og sikre en ordentlig dækning, så det ikke bliver et privat anliggende

JONAS SCHYTZ JUUL

Der mangler tryghed i dagpengesystemet

Beskæftigelsestillægget, som den tidligere regering gennemførte, er endnu ikke trådt i kraft. Men det er et vigtigt skridt mod et mere robust dagpengesystem. Her kan medlemmer, der har været i beskæftigelse i to ud af de seneste tre år, få et tillæg på op til ca. 4.500 kr. om måneden i de første tre måneders ledighed.

Flere nyheder om dagpenge på fho.dk

Når vi i fagbevægelsen har presset hårdt på for at skabe mere tryghed i dagpengesystemet, så er det ikke bare for det enkelte medlems skyld. Hele samfundsøkonomien har nemlig gavn af et arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne føler sig trygge.

Det understøtter fleksibiliteten og risikovilligheden på arbejdsmarkedet. Og i en krisesituation understøtter det efterspørgslen i økonomien, hvis de, der betaler den højeste pris i form af ledighed, stadig kan opretholde en del af deres normale levestandard.

Det er nu, politikerne skal stå vagt om det danske dagpengesystem og sikre en ordentlig dækning, så det ikke bliver et privat anliggende. En kommende regering skal derfor tage ansvar for kollektivet og sikre ro og tryghed omkring dagpengene.

Indlægget er bragt i Børsen 02.12.22