Fortsat mindre-regulering vil sende dagpengene på katastrofekurs

Dagpengeforsikringen har været genstand for politiske forringelser gennem de seneste årtier. Senest i form af mindre-reguleringen i perioden 2016-2023, som har betydet, at dagpengesatsen er vokset langsommere end lønningerne.

Den aktuelle inflation slår ekstra hårdt oveni flere års forringelser. I 2022 er bruttosatsen vokset med 29 kr./md., svarende til 0,15 pct.

Næste år vil satsen stige med 377 kr./md., svarende til 1,95 pct. Det skal ses i lyset af Finansministeriets aktuelle forventninger til inflationen på 7,3 pct. i 2022 og 3,3 pct. i 2023.

Priserne stiger således markant hurtigere end dagpengene, og det betyder, at købekraften for en dagpengemodtager i 2023, vil være svækket med 1.200 kr. sammenlignet med i 2021 og er dermed slået ca. 20 år tilbage, jf. figur 1.

Figur 1. Udviklingen i rådighedsbeløb for enlig dagpengemodtager i lejebolig

**Anm**.: Opgjort i 2021-priser. Skøn for forbrugerprisindeks jf. Økonomisk Redegørelse, august 2022. Der tages udgangspunkt i en enlig dagpengemodtager, der bor til leje og er berettiget til boligstøtte, jf. Familietypemodellens standardforudsætninger. Kilde: FH’s beregninger og Finansministeriets familietypemodel

Dagpengesatsen reguleres ved den såkaldte §20-regulering, som tager udgangspunkt i lønstigningstakten med to års forsinkelse.

Herefter fratrækkes 0,3 pct.-point til den obligatoriske pensionsopsparing og 0,75 pct.-point via mindre-reguleringen, som er gældende frem til 2023.

Selvom lønnen skulle stige i år og de kommende år, har det altså relativt lange udsigter at få dagpengesatsens købekraft tilbage på sidste års niveau.

Dagpenge

Konservatives plan vil sende dagpengene på katastrofekurs

Yderligere forringelser vil sende kompensationsgraden i bund

Med aftalen om reformpakke for dansk økonomi vedtog regeringen sammen med SF, RV, DF og KD bl.a. et tillæg til dagpengene i de første tre måneder for forsikrede, der samlet set har været i beskæftigelse i to ud af de seneste tre år.

Bruttokompensationsgraden er over en årrække faldet og forventes i 2022 at udgøre ca. 45 pct.

Med et tillæg i de første tre måneder og en aflyst mindre-regulering fra 2024 og frem vil bruttokompensationsgraden stige til ca. 53 pct. eller 47 pct. alt efter om man måler i de første tre ledighedsmåneder eller som gennemsnit ved det første års ledighed, jf. figur 2.

Figur 2. Historisk udvikling og fremskrivning af bruttokompensationsgraden

Anm.: Bruttokompensationsgraden er opgjort som forholdet mellem den maksimale dagpengesats inkl. obligatorisk pension og gennemsnitslønnen for alm. lønmodtagere dvs. arbejdere og funktionærer uden ledelsesansvar. Lønnen er opgjort inkl. genetillæg og pension og er fra 2019 og frem beregnet ud fra lønstigningstakterne i Finansministeriets 2030-planforløb. Kilde: FH’s beregninger baseret på en særkørsel i DA’s strukturstatistik og Finansministeriets familietypemodel.

Konservative har i deres 2030-plan anbefalet dels at afskaffe dagpengetillægget og dels videreføre mindre-reguleringen helt frem til 2030.

Det vil betyde, at kompensationsgraden vil udgøre 42 pct. i 2030. Et fald i kompensationsgraden fra 45 pct. til 42 pct. svarer til en reduktion i satsen på ca. 1.000 kr. om måneden opgjort i 2022-priser.

400.000 forsikrede vil have en kompensationsgrad under 1/3

En fortsat mindre-regulering af dagpengene vil således også betyde, at endnu flere a-kassemedlemmer vil have en meget lav kompensationsgrad.

Samlet set vil 7 ud af 10 a-kassemedlemmer opleve en halvering i bruttoindkomsten i tilfælde af ledighed i form af en bruttokompensationsgrad på 50 pct., jf. figur 3a. Det svarer til i alt 1,2 mio. medlemmer, jf. figur 3b.

Anm.: Sammentællingen er baseret på indkomstoplysninger for 2020, hvor grænseværdierne er beregnet ud fra et dagpengeniveau, som svarer til faldet i kompensationsgraden, der er beregnet i figur 2. Andelene er således et skøn baseret på en forudsætning om en nogenlunde tilsvarende indkomstfordeling i 2030 som i dag. Da der ses på årsindkomster er opgørelsen afgrænset til personer, der har været helårsbeskæftiget i 2020, hvilket afgrænser gruppen af a-kassemedlemmer til i alt ca. 1,7 mio. personer. Kilde: FH og AE baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Hvert fjerde medlem vil have en kompensationsgrad på under 33 pct., svarende til 400.000 personer, og i alt 145.000 medlemmer vil have en lavere kompensationsgrad end 25 pct.

En gradvis forringelse af dagpengesystemet indebærer således, at flere personer vil opleve en dårligere dækning af tidligere indkomst end i dag, og det skal ses i lyset af flere årtier med samme tendens. Det er en trussel mod trygheden i dagpengesystemet og derfor også mod det fleksible arbejdsmarked, som dagpengeforsikringen er en forudsætning for.