Dagpengeforsikringen har været genstand for politiske forringelser gennem de seneste årtier. Senest i form af mindre-reguleringen i perioden 2016-2023, som har betydet, at dagpengesatsen er vokset langsommere end lønningerne.
Den aktuelle inflation slår ekstra hårdt oveni flere års forringelser. I 2022 er bruttosatsen vokset med 29 kr./md., svarende til 0,15 pct.
Næste år vil satsen stige med 377 kr./md., svarende til 1,95 pct. Det skal ses i lyset af Finansministeriets aktuelle forventninger til inflationen på 7,3 pct. i 2022 og 3,3 pct. i 2023.
Priserne stiger således markant hurtigere end dagpengene, og det betyder, at købekraften for en dagpengemodtager i 2023, vil være svækket med 1.200 kr. sammenlignet med i 2021 og er dermed slået ca. 20 år tilbage, jf. figur 1.
Figur 1. Udviklingen i rådighedsbeløb for enlig dagpengemodtager i lejebolig
Dagpengesatsen reguleres ved den såkaldte §20-regulering, som tager udgangspunkt i lønstigningstakten med to års forsinkelse.
Herefter fratrækkes 0,3 pct.-point til den obligatoriske pensionsopsparing og 0,75 pct.-point via mindre-reguleringen, som er gældende frem til 2023.
Selvom lønnen skulle stige i år og de kommende år, har det altså relativt lange udsigter at få dagpengesatsens købekraft tilbage på sidste års niveau.
Yderligere forringelser vil sende kompensationsgraden i bund
Med aftalen om reformpakke for dansk økonomi vedtog regeringen sammen med SF, RV, DF og KD bl.a. et tillæg til dagpengene i de første tre måneder for forsikrede, der samlet set har været i beskæftigelse i to ud af de seneste tre år.
Bruttokompensationsgraden er over en årrække faldet og forventes i 2022 at udgøre ca. 45 pct.
Med et tillæg i de første tre måneder og en aflyst mindre-regulering fra 2024 og frem vil bruttokompensationsgraden stige til ca. 53 pct. eller 47 pct. alt efter om man måler i de første tre ledighedsmåneder eller som gennemsnit ved det første års ledighed, jf. figur 2.
Figur 2. Historisk udvikling og fremskrivning af bruttokompensationsgraden
Konservative har i deres 2030-plan anbefalet dels at afskaffe dagpengetillægget og dels videreføre mindre-reguleringen helt frem til 2030.
Det vil betyde, at kompensationsgraden vil udgøre 42 pct. i 2030. Et fald i kompensationsgraden fra 45 pct. til 42 pct. svarer til en reduktion i satsen på ca. 1.000 kr. om måneden opgjort i 2022-priser.
400.000 forsikrede vil have en kompensationsgrad under 1/3
En fortsat mindre-regulering af dagpengene vil således også betyde, at endnu flere a-kassemedlemmer vil have en meget lav kompensationsgrad.
Samlet set vil 7 ud af 10 a-kassemedlemmer opleve en halvering i bruttoindkomsten i tilfælde af ledighed i form af en bruttokompensationsgrad på 50 pct., jf. figur 3a. Det svarer til i alt 1,2 mio. medlemmer, jf. figur 3b.
Hvert fjerde medlem vil have en kompensationsgrad på under 33 pct., svarende til 400.000 personer, og i alt 145.000 medlemmer vil have en lavere kompensationsgrad end 25 pct.
En gradvis forringelse af dagpengesystemet indebærer således, at flere personer vil opleve en dårligere dækning af tidligere indkomst end i dag, og det skal ses i lyset af flere årtier med samme tendens. Det er en trussel mod trygheden i dagpengesystemet og derfor også mod det fleksible arbejdsmarked, som dagpengeforsikringen er en forudsætning for.
