I årenes løb er den danske beskæftigelsesindsats i høj grad blevet bygget op omkring mistillid. Mistillid til borgerne, mistillid til sagsbehandlere, mistillid til jobcentre og a-kasser. Men i virkeligheden ønsker vi os alle noget helt andet.
Som ledige ønsker vi os varig beskæftigelse eller uddannelse, og som medarbejdere i jobcentrene eller a-kasserne ønsker vi at give kvalificeret vejledning.
Med dette fælles mål er der ikke behov for de mange unødvendige begrænsninger og central detaljekontrol af ledighedsforløb, som vi desværre ser i dag og gennem mange år.
For mig får parolen "sæt den ledige i centrum" først reel betydning, når der er tillid til den ledige. I FH tror vi på, at mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, i langt overvejende grad ønsker varig beskæftigelse eller uddannelse.
Regeringen har bebudet, at der skal spares 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen og har nedsat en ekspertgruppe, der skal udvikle forslag til, hvordan det skal ske.
FH har fået plads i en følgegruppe til ekspertgruppen, og her kæmper FH for at fjerne de begrænsninger og central detaljekontrol, der findes i dag.
Et eksempel er kravet om et bestemt antal samtaler inden for en fastlagt tidsramme, uanset de individuelle forudsætninger for den ledige.
Vis tillid til den ledige
I FH foreslår vi i stedet, at sagsbehandleren og den ledige mødes første gang og lærer hinanden at kende. Derefter skal der være tillid til, at de ledige vil give besked, når de har behov for en samtale, eller at sagsbehandleren vil indkalde, når der er behov.
På den måde bliver samtalefrekvensen ikke påduttet alle, inklusive dem der allerede er godt på vej mod arbejde eller uddannelse, og samtidig kan sagsbehandleren bruge sin tid på de ledige, der har en lidt sværere vej mod arbejdsmarkedet.
I stedet for at fokusere på proceskrav, såsom antallet af samtaler, bør vi måle indsatsen på dens resultater.
I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener vi, at vi alle bør stræbe efter et system uden meningsløse kontrolforanstaltninger, der er fokuseret på processen.
Vi bør i stedet rette opmærksomheden mod resultaterne af vores indsats, som bør bestå af kvalificeret vejledning, rettigheder og muligheder, der tager hensyn til den enkelte.
Vi tror på de ledige
For mig får parolen “sæt den ledige i centrum” først reel betydning, når der er tillid til den ledige.
I FH tror vi på, at mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, i langt overvejende grad ønsker varig beskæftigelse eller uddannelse. Med dette udgangspunkt er der ikke behov for den store mængde af begrænsninger og central detaljekontrol af ledighedsforløb, som vi ser i dag.
At skabe mere tillid i beskæftigelsesindsatsen handler også om at lægge mere ansvar i samtalen mellem den ledige og sagsbehandleren eller socialrådgiveren. Vi skal have tillid til de faglige kompetencer og skøn, som medarbejderne besidder, og som kan bringes i spil til fordel for den ledige.
Ved at fokusere på tillid og skabe et system, der er baseret på respekt og individualitet, kan vi virkelig støtte ledige i deres rejse tilbage på arbejdsmarkedet.
Anerkend behov og potentiale
Vi opfordrer derfor til, at der skabes et miljø, hvor beskæftigelsesindsatsen er præget af tillid og anerkendelse af den enkeltes behov og potentiale. Dette vil skabe de bedste betingelser for en vellykket tilbagevenden på arbejdsmarkedet og bidrage til et mere retfærdigt og inkluderende samfund.
Desværre har der været eksempler på ledige, der gør, hvad de kan for at omgå reglerne.
Ligesom vi har set eksempler på kommuner, der i deres iver for at balancere det kommunale budget får truffet forkerte afgørelser på bekostning af borgerne.
Det kan være let at forfalde til mistillid og mistro, men vi skal forme et nyt beskæftigelsessystem, som kan bære at være bygget på tillid.
Indlægget er bragt i A4-medier 17.08.23
