Efter flere års tovtrækkerier i EU og på tværs af flere landes EU-formandskaber er Platformsdirektivet omsider vedtaget.
Alle EU’s medlemslande stemte mandag den 14. oktober ja til direktivet, på nær Tyskland, der undlod at stemme. Selv Frankrig, der længe var imod direktivet, stemte for.
”Det er en kæmpe sejr og en glædens dag, at vi nu er her, hvor EU-landene kan begynde implementeringen af Platformsdirektivet. FH og den europæiske fagbevægelse har kæmpet hårdt for dette direktiv, så vi kan få gjort op med falske selvstændige i platformssektoren,” lyder det fra en glad næstformand for FH. Flemming H. Grønsund og fortsætter:
”Platforme kan arbejde på tværs af grænser, og derfor er det vigtigt, at reglerne aftales på EU-niveau. Det er netop ved grænseoverskridende aktiviteter, at EU-aftaler har størst betydning.”
Platformsdirektivet skal hjælpe de mange personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt-bude, så de får adgang til de almindelige arbejdstagerrettigheder ligesom lønmodtagere har. Det er rettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom, de får adgang til – med andre ord ordentlige arbejdsvilkår.
Ifølge Flemming H. Grønsund er det trods stor modstand fra arbejdsgivere og platformsvirksomheder lykkedes at lande et godt direktiv, som indeholder nogle nye standarder og krav til, hvordan platforme skal anvende kunstig intelligens og algoritmeledelse. Det er i øvrigt første gang, at EU regulerer om kunstig intelligens på arbejdspladsen.
”Vi ser dog fortsat falske selvstændige, overvågning og algoritmeledelse i mange andre sektorer, så vi er ikke helt i mål. Men for nu er det godt, at vi har fået Platformsdirektivet at arbejde ud fra. Så tager vi de næste kampe med et godt udgangspunkt,” siger Flemming H. Grønsund.
Danmark og de øvrige EU-lande har nu to år til at implementere direktivet i medlemslandene.
”Vi i FH ser frem til at tage del i implementeringen,” siger Flemming H. Grønsund.
Fakta
- Ifølge EU findes der omkring 500 digitale arbejdsplatforme i Europa, som i 2022 beskæftigede omkring 28 mio. arbejdstagere. Det tal forventer EU vokser til 43 mio. arbejdstagere i 2025.
- Direktivet forpligter medlemslandene til at indføre en formodning for lønmodtagerstatus, når der er indikationer på, at platformsarbejderen arbejder under instruktion og kontrol. Hvis platformen mener, at formodningen er forkert, så er det platformen, der skal bevise, at platformsarbejderen udfører arbejdet som reelt selvstændig. Vurderingen af beskæftigelsesstatus skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold ved arbejdets udførelse.
- Platformsarbejdere vil fremover desuden blive beskyttet af direktivets regler om anvendelse af automatisk overvågning og algoritmestyring. F.eks. fastsætter direktivet, at en enhver væsentlig beslutning skal tages af et menneske. Ingen kan altså længere bliver fyret af en app. Platformene skal ligeledes være mere åbne om, hvilke algoritmesystemer de anvender, og hvordan de fungerer og påvirker de ansatte. Det er første gang EU lovgiver på dette felt.
- Nu har Danmark og de andre EU-lande to år til at implementere direktivet i de enkelte lande.
