At fremme social retfærdighed, bekæmpe fattigdom og sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder globalt er kernen i FN’s arbejdsorganisation ILO. Organisationen blev grundlagt i 1919 i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor omkring 20 millioner mennesker mistede livet, og mindst lige så mange blev såret. Krigen blev i høj grad drevet af frustrationer, massiv arbejdsløshed og social uro – erfaringer, der dannede grundlag for ILO’s arbejde for fred gennem social retfærdighed.
Årets arbejdskonference er netop afsluttet, og resultatet blev en række vigtige fremskridt. Trods betydelig modstand og vanskelige forhandlinger lykkedes det at vedtage erklæringer om både ligestilling og social dialog.
Konvention om platformsarbejde
Et af de resultater, der gennem hele konferencen blev fulgt med størst spænding, var vedtagelsen af en ny konvention om platformsarbejde.
Helt frem til de afsluttende forhandlinger var der usikkerhed om, hvorvidt det ville lykkes at nå i mål.
Konventionen bliver et vigtigt redskab til at sikre bedre og mere anstændige arbejdsvilkår for op mod 100 millioner platformsarbejdere verden over.
Samtidig sætter den nødvendige grænser for, hvad de globale techvirksomheder kan tillade sig. Konventionen får særlig betydning i de lande, hvor arbejdstagerne ikke er beskyttet af national lovgivning eller ikke er omfattet af EU’s direktiv om platformsarbejde.
Forhandlingerne var svære, og ingen af parterne fik alt, hvad de ønskede. Alligevel er der stor glæde i den internationale fagbevægelse over, at det lykkedes at tage dette vigtige skridt. Også FH hilser vedtagelsen velkommen.
Konventionen er resultatet af et langt og krævende forløb, hvor FH har deltaget aktivt gennem den internationale fagbevægelses delegation.
Enhver, der har fulgt arbejdet tæt, ved, hvor nødvendigt dette initiativ er, og hvor stor forskel det kan komme til at gøre. Omvendt ville det have været et alvorligt tilbageslag for de mange platformsarbejdere verden over, som i dag arbejder uden grundlæggende rettigheder, hvis forhandlingerne var brudt sammen.
Både i forhandlingerne om platformskonventionen og i drøftelserne om ligestilling og social dialog kunne man til tider få indtryk af, at flere regeringer og arbejdsgiverorganisationer havde glemt ILO’s grundlæggende formål. Arbejdskonferencen er netop stedet, hvor verdens lande samles for at sikre respekt for arbejdstagerrettigheder og skabe bedre muligheder for social sikring, sundhed og ordentlige arbejdsvilkår.
Fortsat meget at kæmpe for
Selv om konferencen har resulteret i vigtige fremskridt, er der fortsat meget at kæmpe for. I sin tale til ILO’s plenarforsamling understregede FH’s næstformand, Flemming Grønsund, at vi ikke må vende blikket væk fra de alvorlige overgreb, der fortsat finder sted rundt omkring i verden. Det er en grundlæggende opgave for fagbevægelsen at sige fra, råbe op og kræve, at de mennesker, som går forrest i kampen for faglige rettigheder, ikke bliver forfulgt:
“I Myanmar udsættes fagligt aktive fortsat for vold og undertrykkelse og nægtes grundlæggende rettigheder. I Belarus er den uafhængige fagbevægelse søgt knust og fagligt aktive fængsles under frygtelige vilkår. ILO må stå fast på kravene om retten til at organisere sig, demokrati og menneskerettigheder. Det er ikke værdier man kan vælge til eller fra. De er grundlaget for ILO’s arbejde”, sagde Flemming Grønsund.
Nogle af de mest alvorlige eksempler på denne forfølgelse finder vi i Myanmar og Belarus. Her fængsles og chikaneres faglige ledere, mens arbejdstagerrettigheder systematisk tilsidesættes.
Derfor har ILO taget sin skarpeste sanktionsmulighed i brug over for netop disse to lande. Den såkaldte artikel 33 gør det muligt for ILO’s medlemslande, arbejdsgivere og fagbevægelse at iværksætte blandt andet handelsrestriktioner eller boykottiltag for at lægge pres på stater, der groft og vedvarende overtræder organisationens konventioner.
I den komité, der behandler klager over krænkelser af faglige rettigheder, var det igen i år FH, der på vegne af de nordiske lande førte ordet i sagen om Belarus. Fra nordisk side har der gennem mange år været et tæt samarbejde med og en stærk støtte til den forfulgte fagbevægelse i landet. Den støtte er der fortsat stort behov for, selv om enkelte faglige ledere er blevet løsladt og siden deporteret.
Solidaritet vigtigere end nogensinde
Samtidig står ILO over for betydelige udfordringer. Organisationen rammes i disse år af nedskæringer, og debatterne præges i stigende grad af en problematisk udvikling, hvor USA har indtaget en markant mere kritisk og tilbageholdende holdning til organisationen. Denne linje har desværre også vundet opbakning hos flere andre lande og arbejdsgiverorganisationer.
Fra FH’s side står vi fast på, at ILO’s unikke trepartskonstruktion skal bevares og styrkes. I Danmark er vi vant til at løse mange udfordringer gennem vores egne institutioner og samarbejdsmodeller. Men fagbevægelsen har altid været international i sit udgangspunkt, og solidaritet har altid været en af vores vigtigste kerneværdier.
De geopolitiske spændinger og internationale udfordringer, som verden har oplevet det seneste år, har samtidig mindet os om, at også vi kan få brug for international støtte og solidaritet, når presset bliver stort. Netop derfor er et stærkt internationalt samarbejde om arbejdstagerrettigheder vigtigere end nogensinde.
