En ny undersøgelse, lavet i samarbejde mellem Den Europæiske Faglige Sammenslutning (ETUC) og non-profit fonden Stichting WIE International, viser på tværs af 10 europæiske lande, at Uber nogle steder tager op mod 45 pct. i provision.
Dette sker efter virksomheden i 2023 har indført en ny model for aflønning af chaufførerne, kaldet dynamisk løn, som bygger på en algoritme, der kan få Ubers provision til at variere på den samme tur.
Ifølge undersøgelsen har modellen således reduceret gennemsigtigheden for chaufførerne, da de mange steder mangler tilstrækkelig information om, hvordan turens pris beregnes.
Værst står det til i Frankrig og Spanien, mens man i Danmark har vist, at chaufførernes vilkår godt kan sikres gennem kollektiv forhandling.
Her risikerer chaufførerne at betale mest i provision til Uber
- 45 pct. i Frankrig og Spanien
- 44 pct. i Portugal
- 42 pct. i Polen
- 40 pct. i Tyskland og Rumænien
Chaufførerne betaler prisen
Ubers løfte om, at den gennemsnitlige provision ikke ville stige med det nye system, har også vist sig ikke at holde stik.
Fx viser tal fra Belgien, at den gennemsnitlige provision steg fra den tidligere fastsatte provision på 25 pct. i september 2024 til 30,6 pct. i januar 2026.
Den øgede provision betyder, at den enkelte chauffør får mindre i lønposen pr. tur, hvilket tvinger dem til lange arbejdsdage.
Samtidig presses særligt de selvstændige chauffører af udgifter til køb eller leje af vogn, brændstof, forsikringer, vedligehold og vejafgifter. Tendensen forstærkes yderligere af, at Ubers algoritme foretrækker ture med den laveste rate.
Ifølge undersøgelsen mangler der desuden flere steder kontrol med antallet af chauffører, hvilket fører til et overudbud af vogne. Dette øger konkurrencen, mængden af ubetalt ventetid og presser lønningerne.
Desuden er der flere eksempler på, at Uber pålægger chaufførerne at dække omkostninger til moms, marketing og distribution ved at øge provisionen tilsvarende.
Danmark viser en anden vej
I Danmark fungerer Uber anderledes. Her kan kun autoriserede taxachauffører tilknyttet godkendte transportvirksomheder køre via Uber-platformen. Chaufførerne er derfor omfattet af de danske regler for taxikørsel og de krav til løn- og arbejdsvilkår, der gælder på området.
Derfor er indkomstsikkerheden og den sociale beskyttelse betydelig stærkere end i de ni andre lande i undersøgelsen.
Ifølge undersøgelsen er Danmark derfor et bevis på, at Uber godt kan fungere inden for nogle rammer, der effektivt sikrer beskyttelse af arbejdstagerne.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
Algoritmer ændrer ikke bare, hvordan arbejdet bliver fordelt. De kan også ændre, hvem der får hvor stor en del af pengene – uden at lønmodtageren nødvendigvis kan se hvordan. Danmark viser samtidig, hvilken forskel kollektive aftaler kan gøre.
- Uber kan tage op mod 45 pct. af kundens betaling. Rapporten finder maksimale observerede andele på 45 pct. i Frankrig og Spanien, 44 pct. i Portugal, 42 pct. i Polen og 40 pct. i Tyskland og Rumænien. Det betyder ikke, at Uber tager 40-45 pct. på alle ture, men at rapportens data indeholder ture på disse niveauer.
- Provisionen er ikke længere nødvendigvis en fast procentsats. Med “dynamic pay” kan Ubers andel variere fra tur til tur. En algoritme er med til at bestemme, hvad chaufføren tilbydes for den enkelte tur. Dermed bliver forbindelsen mellem kundens pris og chaufførens betaling mindre direkte og forudsigelig.
- Chaufførerne får mindre indsigt i betalingen. I Frankrig, Tyskland, Spanien og Nederlandene kan chaufførerne ifølge rapporten ikke længere se, hvor meget Uber har taget i provision på den enkelte tur. Det gør det vanskeligere at kontrollere sammenhængen mellem kundens pris, Ubers andel og chaufførens indtjening.
- Uber har ifølge rapporten overskredet tidligere lofter. I nogle lande finder undersøgelsen provisioner over de niveauer, Uber tidligere havde forpligtet sig til – blandt andet et loft på 25 pct.
- Rabatter til kunder kan ende hos chaufføren. Rapporten finder eksempler på, at Uber ud over provisionen har ladet chauffører bære omkostninger forbundet med kampagner og rabatter til kunder. Dermed kan Ubers reelle andel af turens økonomi blive større end den umiddelbart oplyste provision.
- Systemet varierer betydeligt mellem landene. Rapportens sammenligning viser, at Uber ikke anvender én ensartet model i Europa. Vilkårene for provision og gennemsigtighed varierer mellem de undersøgte markeder. ETUC fortolker forskellene som tegn på, at nationale regler og faglig organisering har betydning for, hvor langt Uber kan gå med modellen.