Arbejdstagere på tværs af EU har taget AI-værktøjerne til sig. Men med indførslen af kunstig intelligens åbnes der også op for overvågning af arbejdstagerne.

45 pct af danske arbejdstagere har brugt AI

En helt ny rapport fra Kommissionen undersøger brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen. På EU-plan rapporterer knap en tredjedel af alle arbejdstagerne, at de bruger AI i arbejdssammenhæng.

FH mener

Danske lønmodtagere skal være ordentligt klædt på til brugen af kunstig intelligens. Det skal ske gennem efteruddannelse, hvor alle lønmodtagere bliver inkluderet. Det er også afgørende at have et menneskeligt arbejdsliv, hvor der altid står et menneske bag afgørende beslutninger på arbejdspladsen – ikke kun en algoritme.

Men dét tal er meget højere, hvis vi zoomer ind på Danmark. Hele 45 pct. af danske arbejdstagere har brugt AI mindst én gang i løbet af de sidste 12 måneder. Det er det højeste antal i hele EU. På andenpladsen kommer Belgien med 43 pct. I bunden ligger Rumænien og Grækenland med hhv. 17 pct. og 14 pct.

Ifølge rapporten er det arbejdsopgaver såsom skrivning, oversættelse, databehandling og idéudvikling, som arbejdstagere bruger AI-værktøjer til.

Overvågning og algoritmeledelse

Med indførelsen af AI på arbejdspladsen kan der også følge mere overvågning af arbejdstagere og intensivering af arbejdet, ifølge rapporten.

Ifølge rapporten findes der mest overvågning i EU-lande såsom Malta, Slovakiet og Tjekkiet. Omvendt er det i Nord- og Vesteuropa, hvor bl.a. Danmark og Sverige har mindst overvågning. Europæerne bliver bl.a. overvåget i arbejdstiden, gennem internetbrug, opkald og e-mails samt via videoovervågning. 

Mange arbejdstagere oplever også i stigende grad at deres leder på arbejdspladsen bliver en algoritmeleder.

På EU-niveau svarer 24 pct, at deres arbejdstid bliver styret af en algoritme, mens 21 pct. svarer, at deres arbejdsopgaver bliver styret af en algoritme.

Dette ligner tallene fra Danmark, hvor 24 pct. svarer, at deres arbejdstid bliver styret af en algoritme, og 23 pct. svarer, at deres arbejdsopgaver styret af en algoritme.

På EU-niveau svarer arbejdstagerne, at instruktioner, benchmarks og belønninger også besluttes af algoritmer, dog i mindre grad end arbejdstid og arbejdsopgaver.

Dyk ned i rapporten: JRC Publications Repository – Digital Monitoring, Algorithmic Management and the Platformisation of Work in Europe