Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har vedtaget verdens første internationale konvention om arbejde via digitale platforme. Det er et historisk gennembrud for millioner af platformarbejdere verden over – men rettighederne bliver først til virkelighed, når medlemslandene ratificerer aftalen og omsætter den til national lovgivning.
Efter flere års forhandlinger blev konventionen vedtaget på ILO’s arbejdskonference i Genève. Aftalen fastlægger globale minimumsstandarder for arbejde udført via digitale platforme som Uber, Wolt og andre app-baserede tjenester.
For den internationale fagbevægelse er vedtagelsen et afgørende skridt. Men det er kun første skridt.
Historisk gennembrud – ikke en færdig sejr
Den internationale faglige sammenslutning ITUC beskriver aftalen som et gennembrud for de mange mennesker, der arbejder via digitale platforme.
ITUC’s generalsekretær Luc Triangle kalder vedtagelsen en gennembrud:
Konventionen skaber for første gang et fælles internationalt udgangspunkt for, hvilke rettigheder platformarbejdere skal have. Men den ændrer ikke automatisk vilkårene for den enkelte budbringer, chauffør eller onlinearbejder.
Det kræver, at de enkelte lande ratificerer konventionen og efterfølgende indarbejder reglerne i national lovgivning.
Nye globale standarder
Når konventionen bliver omsat til national lovgivning, vil den blandt andet kunne styrke retten til at organisere sig, føre kollektive forhandlinger og opnå adgang til sociale sikringsordninger.
Et af de vigtigste resultater er, at konventionen anerkender de særlige udfordringer ved algoritmisk ledelse.
I dag oplever mange platformarbejdere, at algoritmer afgør, hvilke opgaver de får, hvor meget de tjener, eller om deres konto lukkes, uden at de får indsigt i beslutningerne.
Den nye konvention fastlægger principper om gennemsigtighed, information og menneskelig kontrol med centrale beslutninger.
Kamp mod falsk selvstændighed
Et andet centralt element handler om klassificeringen af platformarbejdere.
I mange lande har platformvirksomheder argumenteret for, at arbejdstagerne er selvstændige og derfor ikke er omfattet af almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Konventionen slår fast, at rettigheder ikke bør afhænge af, hvilken betegnelse virksomheden giver arbejdstageren, men af de faktiske arbejdsforhold.
Dermed får fagbevægelsen et nyt internationalt redskab i kampen mod falsk selvstændighed og omgåelse af arbejdstagerrettigheder.
For de globale faglige organisationer er aftalen også et vigtigt signal om, at digitalisering ikke må bruges til at underminere grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet.
UNI Global Unions generalsekretær Christy Hoffman siger:
“Technology cannot be used as an excuse to deny workers their fundamental rights.”
Konventionen fastlægger netop, at nye digitale forretningsmodeller ikke fritager virksomheder for deres ansvar over for dem, der udfører arbejdet.
Nu begynder den politiske kamp
Selv om vedtagelsen i Genève er historisk, bliver de kommende år afgørende.
Konventioner fra ILO får først juridisk betydning, når medlemslandene ratificerer dem. Herefter skal reglerne omsættes til konkret lovgivning og håndhæves i praksis.
For fagbevægelsen handler den næste fase derfor om at sikre, at regeringerne følger op på de løfter, der nu er skrevet ind i verdens første internationale konvention om platformarbejde.