Lønmodtagerrettigheder er under stigende pres verden over. Det dokumenterer den internationale faglige sammenslutning ITUC i årets udgave af Global Rights Index, som organisationen nu har udgivet 12 år i træk.
Årets indeks omfatter 151 lande og tegner ifølge ITUC et bekymrende billede af en udvikling, hvor angreb på fagbevægelsen og lønmodtagernes rettigheder går hånd i hånd med en bredere svækkelse af demokratiske institutioner. Retsstaten, civilsamfundet og den sociale dialog er under pres, og ITUC beskriver udviklingen som en systematisk udhuling af demokratiet gennem angreb på fagforeninger, kollektive forhandlinger og lønmodtagernes grundlæggende rettigheder.
Kun otte lande – heriblandt Danmark – opnår den højeste vurdering for beskyttelsen af lønmodtagerrettigheder. Samtidig dokumenterer rapporten fortsatte og omfattende krænkelser af en række af de mest grundlæggende faglige rettigheder i store dele af verden.
Global Rights Indeks Nøgletal: 2026
87%
Krænkelser af strejkeretten
80%
Begrænsninger af kollektive forhandlinger
72 %
Begrænset adgang til retlig beskyttelse
Demokratiet er under pres
Det er især rapportens demokratiske perspektiv, der adskiller årets udgave fra tidligere år.
ITUC peger på, at de registrerede krænkelser ikke er enkeltstående hændelser, men en del af et bredere mønster. Begrænsninger af strejkeretten, svækkede kollektive forhandlinger, angreb på fagforeninger og ringere adgang til retlig beskyttelse sker ofte samtidig med indgreb mod ytrings- og forsamlingsfriheden og en svækkelse af de institutioner, der skal sikre demokratisk deltagelse.
Organisationen advarer samtidig om, at regeringer i stigende grad gennemfører ændringer af arbejdsmarkedslovgivningen uden reel inddragelse af fagbevægelsen, mens nye teknologier og digital overvågning flere steder anvendes til at overvåge, disciplinere og bringe lønmodtagere til tavshed.
Tesla nægter fortsat
Siden oktober 2023 har den svenske fagforening IF Metall været i konflikt med Tesla for at få virksomheden til at indgå en kollektiv overenskomst. Tesla afviser fortsat at tegne overenskomst, og konflikten understøttes af sympatikonflikter fra en række andre svenske fagforbund. For fagbevægelsen handler sagen om at forsvare den svenske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter.
Rapporten dokumenterer fortsat et omfattende pres på de grundlæggende lønmodtagerrettigheder.
Strejkeretten blev krænket i 87 procent af de undersøgte lande, mens retten til kollektive forhandlinger blev begrænset i 80 procent. I 72 procent af landene havde lønmodtagere begrænset eller ingen adgang til effektiv retlig beskyttelse.
Samtidig registrerer ITUC rekordhøje niveauer for begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfriheden, hindringer for registrering af fagforeninger samt arrestationer og tilbageholdelser af fagligt aktive. Vold mod lønmodtagere er desuden steget i forhold til sidste års indeks.
En af årets mest bemærkelsesværdige konklusioner er, at tilbagegangen i lønmodtagerrettigheder ikke længere kun rammer lande med svage demokratiske institutioner.
Europa går tilbage – USA kommer på overvågningsliste
Europa registrerer sin dårligste gennemsnitlige score siden Global Rights Index blev lanceret i 2014. Det samme gælder Amerika. Ifølge ITUC viser det, at presset på faglige rettigheder nu også rammer regioner, der historisk har været kendetegnet ved stærke arbejdsmarkedsinstitutioner og social dialog.
Fire lande – Albanien, Argentina, Frankrig og Panama – nedgraderes i årets indeks. Samtidig er USA optaget på ITUC’s overvågningsliste og får karakteren 4, som dækker over “systematiske krænkelser af lønmodtagernes rettigheder”. Ifølge ITUC skyldes det blandt andet, at mere end én million føderalt ansatte har mistet retten til kollektive forhandlinger, at den nationale arbejdsretlige myndighed (NLRB) er blevet svækket, og at virksomheder i stigende grad anvender metoder, der modarbejder faglig organisering.
Frankrig nedgraderes fra karakter 2 til 3. ITUC peger på, at udviklingen blandt andet hænger sammen med lovgivning og myndighedspraksis, som i stigende grad begrænser lønmodtagernes muligheder for at blive hørt og indskrænker forsamlingsfriheden. Argentina og Panama er desuden rykket ind blandt de ti dårligst placerede lande i verden.
Danmark er fortsat blandt verdens bedste
Midt i den globale tilbagegang fastholder Danmark sin placering blandt de lande, hvor lønmodtagernes rettigheder står stærkest.
Sammen med Sverige, Norge, Island, Tyskland, Irland, Østrig og Uruguay er Danmark blandt de blot otte lande, der opnår ITUC’s højeste vurdering. Rapporten peger dermed på, at arbejdsmarkedsmodeller med stærke fagforeninger, kollektive overenskomster og social dialog fortsat giver den bedste beskyttelse af lønmodtagernes rettigheder.
Fakta i 2026
- ITUC har offentliggjort Global Rights Index 2026, som omfatter 151 lande.
- Kun otte lande – herunder Danmark – opnår den højeste vurdering.
- Strejkeretten krænkes i 87 procent af verdens lande.
- Retten til kollektive forhandlinger begrænses i 80 procent af landene.
- Lønmodtagere har begrænset eller ingen adgang til retlig beskyttelse i 72 procent af landene.
- Europa og Amerika registrerer deres dårligste gennemsnitlige score siden 2014.
- ITUC vurderer, at angreb på faglige rettigheder er en del af en bredere demokratisk tilbagegang.
ITUC vurderer hvert land på en skala fra 1 til 5+, hvor 1 er den bedste vurdering, og 5+ er den dårligste.
1: Sporadiske krænkelser af rettigheder
Lønmodtagerrettigheder er generelt beskyttet, men der kan forekomme enkelte krænkelser.
2: Gentagne krænkelser af rettigheder
Visse rettigheder krænkes gentagne gange, men lønmodtagere har stadig adgang til grundlæggende beskyttelse.
3: Regelmæssige krænkelser af rettigheder
Regeringer eller virksomheder griber regelmæssigt ind i lønmodtagernes kollektive rettigheder.
4: Systematiske krænkelser af rettigheder
Lønmodtagere oplever omfattende og systematiske krænkelser af deres rettigheder.
5: Ingen garanti for rettigheder
Lønmodtagere har kun begrænset eller ingen adgang til grundlæggende rettigheder.
5+: Ingen garanti for rettigheder på grund af sammenbrud i retsstaten
Rettigheder kan reelt ikke garanteres, fordi retsstaten eller de demokratiske institutioner er brudt sammen.
