I 2024 mistede 3.367 mennesker livet på jobbet i EU – 45 flere end året før.
Det svarer til en stigning på 1,4 procent. Samtidig gik udviklingen den modsatte vej for de øvrige registrerede arbejdsulykker.
Eurostat registrerede 2,78 millioner arbejdsulykker med mindst fire fulde kalenderdages fravær i 2024. Det var knap 44.000 færre end året før og et fald på 1,5 procent.
Tallene omfatter altså ikke de mindre arbejdsulykker. En arbejdsulykke uden dødelig udgang skal føre til mindst fire hele kalenderdages fravær for at indgå i Eurostats statistik.
Bag statistikken er arbejdsulykker, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte lønmodtager.
Eurostat peger på, at arbejdsulykker uden dødelig udgang kan medføre et betydeligt antal tabte arbejdsdage og alvorlige skader for den ramte. I nogle tilfælde kan konsekvenserne være permanent funktionsnedsættelse og betyde, at den ulykkesramte må skifte job eller helt forlade arbejdsmarkedet.
Også årsagerne til ulykkerne bliver registreret.
I 2023 skyldtes mere end hver fjerde arbejdsulykke med dødelig udgang – 27,1 procent – tab af kontrol over en maskine, et værktøj eller transport- og håndteringsudstyr.
Mænd langt mere udsatte
Risikoen er samtidig meget forskelligt fordelt mellem mænd og kvinder.
I 2023 var der 2,86 arbejdsulykker med dødelig udgang pr. 100.000 beskæftigede mænd i EU. Blandt kvinder var tallet 0,22.
Dødsulykkesraten blandt mænd var dermed omkring 13 gange højere.
Mænd er også klart overrepræsenterede blandt arbejdsulykker uden dødelig udgang. Omkring to ud af tre af disse arbejdsulykker ramte mænd.
Eurostat peger blandt andet på de forskellige job og brancher, som mænd og kvinder arbejder i. Der registreres eksempelvis langt flere arbejdsulykker i råstofudvinding, industri og byggeri, som er brancher med en høj andel af mænd.
Byggeriet særligt udsat
De nye tal viser også store forskelle mellem brancherne.
Byggeriet havde klart flest arbejdsulykker med dødelig udgang i 2024. Her mistede 776 mennesker livet.
Det svarer til 23 procent af alle arbejdsulykker med dødelig udgang i EU.
Transport og lager fulgte efter med 537 dødsulykker, mens 466 mennesker mistede livet i industrien.
Antallet af dødsulykker i byggeriet faldt dog fra 802 i 2023 til 776 i 2024. Niveauet i 2023 var det højeste i branchen i ti år.
Ser man på arbejdsulykker uden dødelig udgang, ligger industrien øverst. Her blev der registreret 509.851 arbejdsulykker i 2024. Byggeriet fulgte efter med 352.520.
Eurostat understreger, at de absolutte tal skal ses i forhold til branchernes størrelse. Tallene viser derfor omfanget og fordelingen af arbejdsulykker – ikke i sig selv risikoen ved at arbejde i den enkelte branche.
Fakta fra Eurostat
- 3.367 arbejdsulykker med dødelig udgang i 2024
- 45 flere dødsulykker end i 2023
- Stigning i dødsulykker: 1,4 procent
- 2,78 mio. arbejdsulykker med mindst fire dages fravær
- 2,86 dødsulykker pr. 100.000 beskæftigede mænd i 2023
- 0,22 dødsulykker pr. 100.000 beskæftigede kvinder
- 67,2 procent af arbejdsulykkerne uden dødelig udgang ramte mænd
- 776 dødsulykker skete i byggeriet i 2024
De samlede tal for arbejdsulykker og branchefordelingen er fra 2024. De kønsopdelte ulykkesrater er fra 2023. Arbejdsulykker uden dødelig udgang omfatter ulykker, der medfører mindst fire fulde kalenderdages fravær.
Kilde: Eurostat, European Statistics on Accidents at Work (ESAW). De seneste samlede tal blev offentliggjort 25. september 2026.
