Fri bevægelighed er kernen i EU’s indre marked og har skabt velfærd og velstand for både virksomheder og arbejdstagere.
Uden den frie bevægelighed ville der ikke være nogen Europæisk Union. Derfor er det afgørende for Europas konkurrenceevne, at vi fortsat fjerner unødige byrder og barrierer for virksomheder og arbejdstagere for at sikre, at det indre marked forbliver en af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden.
Den frie bevægelighed har imidlertid også muliggjort fri bevægelighed for grænseoverskridende arbejdskriminalitet og social dumping, hvor nogle virksomheder baserer deres forretning på at omgå gældende løn- og arbejdsvilkår og unddrage sig skat.
Sådanne praksisser omfatter postkasseselskaber, lange og uigennemsigtige underleverandørkæder der skjuler ansvaret, sort arbejde, socialsikringssvindel og svigagtig udstationering af arbejdstagere. Tilsammen undergraver de fair konkurrence, udhuler arbejdstagernes rettigheder og skader EU’s arbejdsmarkeder alvorligt.
Som den tidligere italienske premierminister, Enrico Letta, bemærker i sin toneangivende rapport, Much More Than a Market, udarbejdet til Det Europæiske Råd: “En af ulemperne ved den frie bevægelighed er, at den kan bruges til at undergrave eller omgå eksisterende arbejdsmarkedsstandarder og regler for at opnå en konkurrencefordel i forhold til virksomheder, der opererer i god tro.”
Forfattere
- Are Tomasgard, 2. næstformand, Landsorganisasjonen i Norge (LO Norge)
- Else-Mai Kirvesniemi, formand, Funktionærernes Centralorganisation i Finland (STTK)
- Flemming Grønsund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
- Jarkko Eloranta, formand, Finlands Fackförbunds Centralorganisation (SAK)
- Johan Lindholm, formand, Landsorganisationen i Sverige (LO Sverige)
- Sofia Rydgren Stale, formand, Sveriges Akademikers Centralorganisation (SACO)
- Therese Svanström, formand, Tjänstemännens Centralorganisation (TCO)
- Wolfgang Katzian, formand, Østrigs Faglige Landsorganisation (ÖGB)
Indlægget er bragt på euractive.com 16.06.26
Misbrug på det indre marked
I Norge – som er en del af det indre marked gennem EØS-aftalen – stammer op mod 10 procent af omsætningen i bygge- og anlægssektoren fra kriminel aktivitet på arbejdsmarkedet, ifølge Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet. Hvert år går 66 milliarder norske kroner (omkring 44,6 milliarder danske kroner) tabt som følge af kriminel infiltration af arbejdsmarkedet, hvilket skyldes utilstrækkelig regulering og håndhævelse. Det fører til tabte skatteindtægter for staten, tabt omsætning for ordentlige og ansvarlige virksomheder, som ellers kunne have fået opgaverne, og til tabt løn for arbejdstagere som følge af løntyveri.
Særligt arbejdstagere i arbejdskraftintensive sektorer, som rekrutteres i ét EU-medlemsland og derefter udstationeres til et andet, giver anledning til alvorlig bekymring. På trods af en betydelig mængde EU-love og domme på området er udstationerede arbejdstagere særligt sårbare over for misbrug.
I Østrig gennemførte byggebranchens kontrolmyndighed (BUAK) eksempelvis i 2025 12.631 inspektioner, som omfattede 2.647 virksomheder, der udstationerede arbejdskraft, og 9.017 udstationerede arbejdstagere. Der blev konstateret mistanke om underbetaling hos omkring 22,7 procent af de kontrollerede virksomheder og 19,36 procent af de kontrollerede udstationerede arbejdstagere.
Til sammenligning blev der kun konstateret mistanke om underbetaling hos 0,24 procent af de kontrollerede nationale virksomheder og 0,15 procent af arbejdstagerne ansat i nationale virksomheder.
Denne markante forskel illustrerer, at udstationeringsordninger i arbejdskraftintensive sektorer fortsat er forbundet med væsentligt højere risici for løndumping og omgåelse af håndhævelsen.
I Finland har Serviceforbundet PAM undersøgt arbejdsforholdene og livsvilkårene for udenlandske sæsonarbejdere i Nordfinland. Omkring en fjerdedel af de adspurgte – 27 procent – oplyste, at de havde oplevet tegn på arbejdsudnyttelse. Det drejede sig blandt andet om uforudsigelige arbejdstider, manglende pauser og fridage, manglende betaling for overarbejde samt problemer relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed.
Europa-Kommissionens tilsagn om at fremlægge en lovpakke, Fair Labour Mobility Package, til efteråret er derfor meget velkomment, da det kan være et signal om, at arbejdstagerne ikke er blevet helt glemt af von der Leyen II-Kommissionen, i en tid hvor konkurrenceevne og regelforenkling er i højsædet.
Fair mobilitet og fair konkurrence
Set fra fagbevægelsens perspektiv er der ingen modsætning mellem konkurrenceevne på den ene side og sociale fremskridt for arbejdstagerne på den anden. Tværtimod styrker de hinanden. Kun ved at sikre ordentlige vilkår for arbejdstagerne på det indre marked kan øget mobilitet styrke konkurrenceevnen hos de virksomheder, der følger reglerne.
Det Europæiske Sociale Sikringspas (ESSPASS) – et nyt juridisk instrument, som bliver fremlagt som en del af pakken – bør blive et europæisk ID-kort til at bekæmpe svig og hjælpe håndhævende myndigheder med at kontrollere overholdelsen af gældende arbejdsvilkår samt lovligheden af udstationeringer.
Mens ESSPASS kan bidrage til at forenkle og reducere de administrative byrder for de enkelte borgere og virksomheder, så er det potentialet som et europæisk ID-kort og et håndhævelsesværktøj, hvor ESSPASS virkelig kan bidrage til fair mobilitet.
Hvad angår revisionen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), som er den anden del af pakken, er det vigtigt, at ELA’s kerneopgave – at sikre håndhævelsen af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og koordineringen af sociale sikringsordninger – forbliver intakt. ELA bør ikke blive til en helpdesk for virksomheder i forhold til at navigere i de forskellige nationale regler.
I lande som Sverige, hvor reglerne reguleres gennem kollektive overenskomster, er det kun arbejdsmarkedets parter, der kan give sådanne oplysninger. Desuden findes der allerede andre instanser, som de nationale officielle informationsportaler, der hjælper virksomhederne med at navigere i reglerne.
En arbejdsstyrke uden rettigheder
Endelig er det afgørende, at en Fair Labour Mobility Package adresserer misbruget af migrantarbejdere, der rekrutteres uden for EU – de såkaldte tredjelandsstatsborgere.
Migrantarbejdere fra tredjelande er ofte lavtlønnede eller ufaglærte arbejdstagere, og de er overrepræsenterede i højrisikosektorer som byggeri, transport, fødevareproduktion, landbrug og hotel- og restaurationsbranchen, hvor der kan skabes betydelig profit ved at omgå gældende løn- og arbejdsvilkår samt regler om arbejdsmiljø og sikkerhed.
Migrantarbejdere er også i stigende grad til stede i funktionær- og specialiststillinger inden for blandt andet IT og ingeniørarbejde.
EU’s økonomi er blevet stærkt afhængig af disse arbejdstagere. Migrantarbejdere fra tredjelande udgør eksempelvis 46 procent af de udstationerede chauffører fra Polen og 60 procent af de udstationerede chauffører fra Slovenien. Denne udvikling vil sandsynligvis blive forstærket, når EU Talent Pool bliver fuldt operationel næste år.
Ifølge Europa-Kommissionens implementeringsrapport fra 2024 om udstationeringsreglerne: “Udstationerede tredjelandsstatsborgere er generelt mere udsatte for misbrug, såsom svigagtig udstationering, krænkelser af arbejdstagerrettigheder, usikre arbejdsforhold, uregelmæssig lønudbetaling og manglende betaling af sociale bidrag. Udstationerede tredjelandsstatsborgere er også mere tilbøjelige til at acceptere aflønning under det niveau, de burde modtage.”
For mange migrantarbejdere betyder tabet af et job også tabet af retten til at opholde sig i landet, mens manglende kendskab til lokale rettigheder og lønniveauer gør det vanskeligere at gøre modstand mod misbrug.
I de mest alvorlige tilfælde – som desværre ikke er sjældne – rekrutteres migrantarbejdere fra tredjelande gennem uregulerede arbejdsformidlere, der minder om menneskehandelsnetværk, og ender i arbejdslejre, frataget deres pas og isoleret fra det omgivende samfund i værtslandet.
I princippet burde udstationerede tredjelandsstatsborgere være beskyttet af EU’s regler om udstationering, men i praksis er de det ikke. Derfor må en Fair Labour Mobility Package sikre beskyttelse og ligebehandling af tredjelandsstatsborgere. En del af løsningen er klare regler og tydelige begrænsninger for kæder af underleverandører – særligt i højrisikosektorer – så ansvaret kan identificeres og placeres entydigt.
Vi har ikke alene en moralsk forpligtelse til at bekæmpe udnyttelse – det indre markeds funktion vil lide skade, hvis vi ikke gør det. En Fair Labour Mobility Package skal sætte en stopper for misbrug og unfair konkurrence.
Indlægget er bragt på euractive.com 16.06.2026 (Engelsk)
