Laveste pris må aldrig blive en genvej til dårligere løn- og arbejdsvilkår. Derfor er EU-Kommissionens forslag til nye udbudsregler et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Kommissionen foreslår, at kvalitet som hovedregel skal vægte mindst 30 procent – og mindst 50 procent ved arbejdskraftintensive opgaver. Her lægges der samtidig op til betydelige sociale hensyn.

Virksomheder skal konkurrere på kvalitet, kompetencer og ansvarlighed. Ikke på, hvem der kan presse lønmodtagernes vilkår mest.

Flemming H. Grønsund

Det flugter med Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) arbejde for, at offentlige indkøb understøtter ordentlige løn- og arbejdsvilkår og fair konkurrence. Virksomheder skal konkurrere på kvalitet, kompetencer og ansvarlighed. Ikke på, hvem der kan presse lønmodtagernes vilkår mest.

Men forslaget skal følges til dørs. I de kommende EU-forhandlinger vil vi i FH særligt arbejde for tre ting:

  • Overenskomster skal stå stærkere. Virksomheder med overenskomst skal have en stærkere position i offentlige udbud.
  • Svindel skal have konsekvenser. Arbejdsretlig svindel og alvorlige brud på arbejdsmarkedets regler skal kunne føre til udelukkelse fra offentlige kontrakter.
  • Underleverandørkæder må ikke blive en omvej uden om reglerne. Offentlige midler skal ikke ende hos mellemmænd, der tjener på social dumping.

Samtidig er vi i FH bekymrede for, at Kommissionen foreslår en forordning frem for et direktiv.