Kræft skal ikke være en risiko ved at gå på arbejde.
Alligevel er arbejdsrelateret kræft fortsat den hyppigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU.
Men nu er nye EU-regler på vej, som skal beskytte lønmodtagere bedre mod en række farlige stoffer på jobbet.
Europa-Parlamentet og EU-landene har indgået en foreløbig politisk aftale om sjette revision af EU’s direktiv om “kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske” stoffer.
Fakta: Nye EU-regler mod farlige stoffer
- Ca. 1.700 tilfælde af lungekræft kan forebygges over de kommende 40 år.
- Ca. 19.000 andre arbejdsrelaterede sygdomstilfælde kan forebygges i samme periode.
- Op mod 1,16 mia. euro kan spares i sundhedsudgifter.
- Omkring 900 lønmodtagere udvikler hvert år lungekræft som følge af udsættelse for svejserøg.
- Reglerne omfatter blandt andet kobolt, PAH-stoffer, 1,4-dioxan, isopren og svejserøg.
- Fem tidligere revisioner har omfattet mere end 40 farlige kemikalier. Kommissionen vurderer, at de samlet kan være med til at redde mere end 100.000 liv over 50 år.
- ETUC kritiserer, at reglerne ikke indeholder en klar definition af farlige lægemidler, som blandt andre sygeplejersker kan blive udsat for.
Kilder: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Fagforbund (ETUC)
Reglerne sætter blandt andet nye grænser for kobolt, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH), 1,4-dioxan og isopren. Svejserøg bliver samtidig omfattet af direktivet.
Kommissionen vurderer, at reglerne kan forebygge omkring 1.700 tilfælde af lungekræft og 19.000 andre arbejdsrelaterede sygdomme over de kommende 40 år.
900 får lungekræft efter udsættelse for svejserøg
Svejserøg er en alvorlig risiko på mange arbejdspladser.
Omkring 900 lønmodtagere i Europa udvikler hvert år lungekræft som følge af udsættelse for svejserøg.
Røgen kan blandt andet indeholde forbindelser med krom, nikkel og cadmium, som kan være kræftfremkaldende.
De nye regler omfatter også kobolt, der blandt andet bruges i batteriproduktion. PAH-stoffer findes blandt andet i produktionen af stål, jern og aluminium.
1,4-dioxan bruges blandt andet i kemi- og tekstilproduktion, mens isopren bruges i kemi- og gummiindustrien.
“Safer exposure limits to chemicals are urgently needed,” siger ETUC’s konføderationssekretær Giulio Romani i en pressemeddelelse på etuc.org.
Sygeplejersker mangler stadig bedre beskyttelse
Men de nye regler lukker ikke alle hullerne.
Det Europæiske Fagforbund, ETUC, kritiserer, at den endelige tekst ikke indeholder en klar definition af farlige lægemidler – Hazardous Medicinal Products.
Det kan have særlig betydning for blandt andre sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet, som håndterer kræftfremkaldende eller på anden måde farlige lægemidler.
Kommissionen offentliggjorde i 2025 en vejledende EU-liste over farlige lægemidler. Den skal gøre det lettere at vurdere risikoen og beskytte ansatte, der kan blive udsat for stofferne.
ETUC mener dog, at beskyttelsen bør gå længere.
De nye regler mangler fortsat den endelige formelle godkendelse i Europa-Parlamentet og Rådet, før de kan træde i kraft.
Målet for fagbevægelsen er klart: Ingen skal blive syge af farlige stoffer på jobbet, når det kan forebygges.
Kilder: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Fagforbund (ETUC)
Læs også
