Kunstig intelligens (AI) fylder mere og mere på arbejdspladsen. Det ændrer den måde lønmodtagerne arbejder på. Flere internationale undersøgelser viser hvordan forskellige sektorer bliver påvirket af AI. Resultaterne afslører, at AI især påvirker de sektorer der typisk er domineret af kvinder.
Klart mønster viser skæv påvirkning
ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) undersøger hvor mange jobs i Europa og Central Asien, der potentielt påvirkes af AI.
Det vil sige, at jobbet enten bliver erstattet eller betydeligt ændrer form grundet AI. ILO fremhæver to kategorier, jobs domineret af hhv. kvindelige og mandlige lønmodtagere. Her er et klart mønster af, at de kvindeligt dominerede jobs bliver påvirket i højere grad af AI.
Fakta
- 39 pct. af den kvindelige beskæftigelse vil blive påvirket af kunstig intelligens (75 mio. jobs)
- 26 pct. af den mandlige beskæftigelse vil blive påvirket af kunstig intelligens (61 mio. jobs)
- 68,7 pct. af kontorassistenters arbejdsopgaver bliver påvirket af AI mellemliggende grad
- 78,8 pct. af lederes arbejdsopgaver bliver påvirket af AI i lav grad
- 56,3 pct. af faglært arbejde bliver påvirket af AI i lav grad
En ny analyse der er på vej fra OECD (Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) viser forskellen på AI og lønmodtagerens kompetencer inden for forskellige sektorer. Jo større forskel, desto mindre tilbøjelig er lønmodtagerens arbejde til at blive påvirket af AI.
Her ses den mindste forskel hos kontorassistenter, hvor lønmodtagerne hovedsageligt er kvinder. Den største forskel ses hos ledere og i faglært arbejde.
Kan AI erstatte sociale interaktioner?
Der er forskel på, hvilke opgaver på arbejdet kunstig intelligens kan løfte. Forskellene varier, ifølge OECD, på tværs af forskellige sektorer.
Lønmodtagerens forskellige arbejdsopgaver bliver ikke lige påvirket af AI. I opgaver med social interaktion er der større forskel på AI og lønmodtagerens kompetencer. Mellemrummet stiger mere desto større en procentdel af kvindelige lønmodtagere.
Det vil sige, at AI ikke kan erstatte lønmodtagerens sociale interaktioner. Det er især gældende i jobs domineret af kvindelige lønmodtagere.
Det modsatte er gældende for opgaver, der kræver visuelle kompetencer. Den visuelle kompetence er evnen til at observere noget, fx en patients sår, og handle efter det. Disse opgaver kan til gengæld i mindre grad erstattes i jobs domineret af mandlige lønmodtagere.
OECD vil offentliggøre deres endelige analyse baseret på disse tal senere i år.
Dyk ned i tallene fra ILO her: International Standard Classification of Occupations (ISCO) – ILOSTAT





