En ny undersøgelse fra Eurobarometer viser, at cybertrusler er et udbredt fænomen på arbejdspladserne.
Mens 2 ud af 3 europæiske virksomheder har håndteret mindst én trussel mod cybersikkerheden i løbet af de sidste seks måneder, er det 3 ud af 4 arbejdstagere, der har oplevet at modtage mistænkelige mails, beskeder eller links på arbejdspladsen.
Samtidig er der generelt stor ’awareness’, det vil sige digital sikkerhedsbevidsthed, men særligt truslen fra kunstig intelligens øger behovet for yderligere træning.
Undersøgelsen peger på, at der fortsat er et stykke vej, før alle arbejdspladser er tilstrækkeligt forberedte på cybertrusler.
Nøgletal
85%
..af lønmodagerne ønsker at forbedre deres færdigheder
49%
.. har skriftlige regler på arbejdspladsen
45%
..har procedurer for indberetning af sikkerhedsbrud
Selv om 82 pct. af lønmodtagerne vurderer, at deres arbejdsplads har effektive digitale systemer til at beskytte mod cyberangreb, har kun omkring halvdelen af arbejdspladserne centrale sikkerhedsforanstaltninger på plads.
Det gælder blandt andet skriftlige retningslinjer, løbende information om cybertrusler og procedurer for, hvordan medarbejderne skal indberette sikkerhedshændelser.
Samtidig oplyser kun 45 pct., at deres arbejdsplads regelmæssigt informerer medarbejderne om cybersikkerhed.
Dermed viser undersøgelsen, at der er forskel på medarbejdernes oplevelse af sikkerheden og de konkrete foranstaltninger, arbejdspladserne har indført.
Lønmodtagerne vil gerne lære mere
Mest almindelige trusler
- Phishing og falske e-mails (39 pct.)
- Forsøg på tyveri af data (18 pct.)
- Angreb med malware (17 pct.)
- Forsøg på at stjæle adgangskoder (16 pct.)
- AI-genereret svindel (15 pct.)
- Falske onlinebetalinger (14 pct.)
Kunstig intelligens skaber nye udfordringer for cybersikkerheden.
Mens 72 pct. af lønmodtagerne føler sig i stand til at genkende mistænkelige mails, er det kun 48 pct., der mener, at de kan identificere falske videoer skabt med kunstig intelligens. De såkaldte deepfakes kan gøre det vanskeligere at skelne mellem ægte og falskt digitalt indhold.
Undersøgelsen viser samtidig en stor interesse for at blive bedre rustet mod cybertrusler.
Hele 85 pct. af lønmodtagerne ønsker at forbedre deres kompetencer inden for cybersikkerhed.
Alligevel har kun 60 pct. modtaget træning inden for det seneste år. Andelen er særligt lav på mindre arbejdspladser.
Manglende tid er den største hindring for mere træning. Det peger 26 pct. af de adspurgte på.
Unge oplever flest trusler – ældre ser størst risiko
Der er også forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper oplever cybertrusler.
De yngste lønmodtagere mellem 15 og 24 år er den gruppe, hvor flest fortæller, at de har været udsat for cybertrusler. Undersøgelsen peger på, at det blandt andet kan hænge sammen med, at de er bedre til at genkende bestemte typer af trusler.
Til gengæld er de ældre lønmodtagere generelt mere opmærksomme på risikoen ved usikker digital adfærd.
Blandt lønmodtagere over 50 år vurderer 86 pct., at det er yderst risikabelt at klikke på et link uden først at kontrollere afsenderen.
Undersøgelsen peger derfor på et særligt behov for målrettet træning blandt yngre lønmodtagere.
Hovedkonklusioner
1. Lønmodtagerne kender risikoen, men mangler støtte i hverdagen. Undersøgelsen viser et tydeligt gab mellem viden om cybersikkerhed og den faktiske adfærd på arbejdspladserne.
2. Arbejdsgiverne har en vigtig opgave. Når kun omkring halvdelen af arbejdspladserne har centrale sikkerhedsforanstaltninger, er det ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på den enkelte medarbejders ansvar.
3. Lønmodtagerne efterspørger kompetenceudvikling. Hele 85 % vil gerne blive bedre til cybersikkerhed, men tid er en væsentlig barriere. Det gør efteruddannelse og mulighed for læring i arbejdstiden til en interessant fagpolitisk vinkel.
Flash Eurobarometer 576 om cybersikkerhed på arbejdspladsen blev offentliggjort af Europa-Kommissionen den 30. september 2026.
Undersøgelsen bygger på svar fra 25.747 personer i alle 27 EU-lande og blev gennemført fra 27. april til 8. maj 2026.
