At gå til en fritidsaktivitet, spise et måltid med kød eller fisk og have internet derhjemme er ikke en økonomisk selvfølge for alle europæere.
Nye tal fra Eurostat viser, at 12,1 pct. af befolkningen i EU i 2025 ikke havde råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter.
Det svarer til omkring hver ottende borger i EU.
Tallene stammer fra Eurostats nye publikation Key figures on European living conditions – 2026 edition, der sætter fokus på levevilkårene i EU og særligt på de mest udsatte befolkningsgrupper.
Store forskelle mellem EU-landene
Bag EU-gennemsnittet gemmer der sig betydelige forskelle.
I Grækenland havde 27,3 pct. af befolkningen ikke råd til regelmæssige fritidsaktiviteter. Det var den højeste andel i EU.
Nøgletal fra Eurostats
12,1%
Har ikke råd til regelmæssige fritidsaktiviteter
8,5%
Har ikke råd til et måltid med kød, fisk eller vegetarisk alternativ hver anden dag
2,0%
Har ikke råd til internetforbindelse i hjemmet
I Kroatien var andelen blot 3,9 pct. – den laveste blandt medlemslandene.
Forskellen viser, hvor ulige mulighederne for at deltage i fritidslivet er på tværs af Europa.
Det er ikke kun fritidsaktiviteter, som økonomien sætter grænser for.
I 2025 havde 8,5 pct. af EU’s befolkning ikke råd til et måltid med kød, kylling, fisk eller et vegetarisk alternativ hver anden dag.
Også her er forskellene store.
I Rumænien gjaldt det 18,1 pct. af befolkningen, mens andelen i Cypern var 1,2 pct.
Eurostats tal viser dermed, at økonomiske afsavn ikke kun handler om at undvære fritidsaktiviteter. For en del europæere handler det også om at have råd til mad.
Internet ikke en selvfølge
I EU havde 2 pct. af befolkningen i 2025 ikke råd til en internetforbindelse til privat brug i hjemmet.
I Rumænien var andelen 6,2 pct., mens den i Finland var blot 0,1 pct.
Tallene tegner samlet et billede af et EU, hvor mulighederne for at deltage i hverdagslivet fortsat er meget forskellige.
Hovedkonklusioner
Eurostats opgørelse over levevilkårene i Europa viser betydelige forskelle i indkomst, fattigdom, sundhed og livskvalitet.
- Mere end 92 millioner er i risiko for fattigdom: 20,9 procent af EU’s befolkning – svarende til 92,7 millioner mennesker – var i 2025 i risiko for fattigdom eller social eksklusion. Det er 500.000 færre end året før.
- Børn er særligt udsatte: 24,3 procent af børnene i EU var i risiko for fattigdom eller social eksklusion mod 18,8 procent af de over 64-årige.
- Indkomsterne er steget, men uligheden består: Den disponible medianindkomst i EU var i 2025 25,4 procent højere i reale termer end i 2010. Der er dog fortsat store forskelle mellem landene.
- Mange har svært ved at få økonomien til at hænge sammen: 42,5 procent af EU’s befolkning havde i 2025 mindst nogen vanskeligheder ved at få pengene til at slå til.
- Uddannelse hænger sammen med sundhed: 79,1 procent af personer med en videregående uddannelse vurderede deres helbred som godt eller meget godt. Det samme gjaldt 56,1 procent blandt personer med et lavt uddannelsesniveau.
- Danskerne er blandt de mest tilfredse med livet: Danmark var i 2025 blandt de EU-lande, der havde den højeste gennemsnitlige livstilfredshed, med en score på 7,7 ud af 10.
Kilde: Eurostat, Key figures on European living conditions – 2026 edition, offentliggjort 17. september 2026. Tallene vedrører primært 2025.
