Arbejdsdagen er blevet mere fleksibel for mange europæiske lønmodtagere. Men friheden til at arbejde uden for den faste arbejdsplads har også en bagside.
En ny undersøgelse fra Eurofound viser, at kvaliteten af arbejdstiden for telearbejdere er forbedret fra 2015 til 2024. Færre arbejder mere end 48 timer om ugen, og færre oplever utilstrækkelig hvile mellem arbejdsdagene.
Hvad er telearbejde?
- Telearbejde er arbejde udført ved hjælp af it- og kommunikationsteknologi på en anden lokation end den fysiske arbejdsplads.
- Telearbejde kan være fuldtid, hybridt eller lejlighedsvist.
- Den mest almindelige form for telearbejde er hjemmearbejde.
Undersøgelsen viser, at andelen af arbejdstagere, der anvender telearbejde er steget fra 8 pct. i 2015 til 22 pct. i 2024. Udviklingen har særligt været drevet af Corona-pandemien, med de største stigninger i 2020 og 2021, og har siden holdt sig på et stabilt niveau.
Alligevel er telearbejdere fortsat mere udsatte for lange arbejdsdage, uregelmæssige arbejdstider og kontakt fra arbejdspladsen uden for arbejdstiden end lønmodtagere, der udelukkende arbejder på deres arbejdsplads.
Hver femte lønmodtager arbejder fleksibelt
Telearbejde er blevet en fast del af det europæiske arbejdsmarked. Udviklingen tog især fart under coronapandemien, hvor digitale løsninger gjorde det muligt for flere at arbejde uden for den faste arbejdsplads.
I 2024 havde mindst hver femte lønmodtager i EU telearbejde eller fleksible arbejdstidsordninger.
Telearbejde omfatter arbejde, der udføres ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi fra en anden lokation end den faste arbejdsplads. Det kan både være fuldtid, enkelte dage om ugen eller lejlighedsvist.
Eurofound har undersøgt, hvordan de fleksible arbejdsformer påvirker arbejdstidens længde, tilrettelæggelse og forudsigelighed samt lønmodtagernes muligheder for at få arbejde og privatliv til at hænge sammen.
Undersøgelsen viser, at større indflydelse på arbejdstiden generelt hænger sammen med bedre balance mellem arbejde og fritid. Samtidig kan telearbejde reducere transporttiden og mindske risikoen for udmattelse og udbrændthed.
Fleksibiliteten har en bagside
Men større frihed over arbejdsdagen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det bliver lettere at holde fri.
Eurofound peger på et paradoks: Lønmodtagere med fleksible arbejdsformer oplever generelt en bedre balance mellem arbejde og privatliv, men har samtidig større tilbøjelighed til at arbejde i deres fritid.
Fleksibiliteten kan også føre til uforudsigelige arbejdstider og lange arbejdsdage. Det gælder især, når lønmodtagerne har fleksible arbejdstider uden selv at have reel indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges.
Telearbejde i EU: Det viser undersøgelsen
- Telearbejde er blevet en fast del af arbejdslivet. I 2024 havde mindst hver femte lønmodtager i EU mulighed for telearbejde eller fleksibel arbejdstid.
- Arbejdstiden er blevet bedre. Fra 2015 til 2024 er arbejdstidskvaliteten forbedret markant blandt telearbejdere.
- Fleksibiliteten har en bagside. Telearbejdere har fortsat større risiko for lange arbejdsdage, arbejde i fritiden og kontakt uden for arbejdstiden end ansatte, der udelukkende arbejder på arbejdspladsen.
- Balancen mellem arbejde og fritid er forbedret. Telearbejde og større indflydelse på arbejdstiden hænger sammen med lavere risiko for udbrændthed og udmattelse.
- Kontakt efter fyraften øger belastningen. Hyppig kontakt fra arbejdsgivere eller kolleger uden for arbejdstiden er forbundet med mere stress, psykisk belastning og dårligere balance mellem arbejde og privatliv.
- Retten til at være offline vinder frem. I 2025 havde 13 EU-lande nationale regler om retten til at koble fra arbejdet. Eurofound peger på positive erfaringer fra blandt andet Frankrig.
Kilde: Eurofound, Working anytime, anywhere: The quality of working time in the EU (2026).
Særligt kontakt fra arbejdsgivere og kolleger uden for arbejdstiden er en udfordring. Undersøgelsen viser, at hyppig kontakt efter arbejdstid er blandt de forhold, der har størst negativ betydning for stress, psykisk belastning og balancen mellem arbejde og privatliv.
Retten til at holde fri kommer på EU’s dagsorden
Udfordringerne har fået flere EU-lande til at indføre regler om retten til at være offline efter arbejdstid.
I 2025 havde 13 EU-lande nationale bestemmelser om retten til at koble fra arbejdet. Eurofound fremhæver blandt andet Frankrig, hvor lønmodtagere efter flere år med sådanne regler er blandt dem i EU, der sjældnest bliver kontaktet uden for arbejdstiden.
Undersøgelsen peger samtidig på, at regler og aftaler om arbejdstid skal tage højde for de nye måder at organisere arbejdet på. Det gælder både retten til hvile, beskyttelse mod lange arbejdsdage og muligheden for reel indflydelse på arbejdstiden.
Spørgsmålet er også relevant i forbindelse med Europa-Kommissionens kommende lovpakke om kvalitetsjobs, Quality Jobs Act, som efter planen præsenteres den 2. december.
Eurofounds konklusion er, at telearbejde og fleksible arbejdsformer rummer betydelige fordele for lønmodtagerne. Men fordelene afhænger blandt andet af, hvordan arbejdet organiseres, og om der er klare rammer for arbejdstid og hvile.