Europa-Parlamentsvalget: Her er fem europæiske partiers prioriteter

Der findes en række europæiske partier eller sammenslutninger, der fungerer som paraplyorganisation for de nationale partier på tværs af EU’s medlemslande.

Disse europæiske partier eller sammenslutninger har nu vedtaget deres politiske prioriteter frem mod det kommende valg til Europa-Parlamentet, der i Danmark afholdes den 9. juni 2024. I FH har vi nærlæst prioriteterne, da de giver et pejlemærke for, hvad der kan komme på EU’s dagsorden de kommende fem år.

Den grønne og digitale omstilling er et fælles fodslag for de europæiske partier

Alle fem partier har den grønne omstilling som et fælles fokuspunkt. De kalder på massive investeringer, bl.a. med det formål at sikre EU-borgernes mulighed for opkvalificering og efteruddannelse, når nye grønne jobs ruller ind over det europæiske arbejdsmarked. Flere kobler også den grønne omstilling til et ønske om, at EU i fremtiden skal kunne sikre sin egen energiforsyning.

Også den digitale omstilling er en topprioritet. Her drejer det sig ikke mindst om at styrke EU-borgernes digitale færdigheder og sikre en menneskelig kontrol med kunstig intelligens i vores hverdag. Flere pointerer også, at omstillingen ikke må ske på bekostning af arbejdstagernes rettigheder, som det f.eks. er set ved platformsarbejdere og flere former for atypiske ansættelser og falske selvstændige.

Flere partier har også fokus på, at omstillingen ikke må føre til udelukkelse af dem, der ikke har adgang til f.eks. en smartphone eller ikke har de nødvendige færdigheder til at anvende den. Det kunne f.eks. gælde visse dele af den ældre generation.

Kilde: Eurobarometer 2023 Survey – Six months before the 2024 European Elections

To af de europæiske partier kalder på et mindsteindkomstdirektiv

Netop de ældre – sammen med de unge – er centrale hos flere af partierne. Udover flere partiers kobling til den digitale omstilling, ønsker Det Europæiske Folkeparti også at sikre bedre rettigheder til de ældre, der har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Knapt 12 pct. af de unge EU-borgere er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse. Det er mange millioner unge mennesker. Derfor ønsker flere partier at forbedre de unges muligheder og rettigheder. De Europæiske Socialdemokrater og Den Europæiske Venstrefløj foreslår f.eks. et forbud mod ulønnede praktikophold.

Fire ud af fem partier ønsker et fokus på løn og EU-borgernes levestandard generelt. Det gælder bl.a. ligeløn mellem mænd og kvinder samt en generel lønstigning der følger med inflationen, hvor De Europæiske Grønne og Den Europæiske Venstrefløj konkret foreslår at vedtage et mindsteindkomstdirektiv, der skal sikre alle EU-borgere en værdig levestandard.

Kilde: Eurobarometer 2023 Survey – Six months before the 2024 European Elections

Fokus på bedre arbejdsmiljø og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

I partiernes prioriteter finder man også et fokus på bedre vilkår for kvinder på arbejdsmarkedet, bedre pasningsmuligheder, sikring af familie-arbejdsliv balance samt et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Det Europæiske Folkeparti foreslår f.eks., at man fastsætter flere grænseværdier for farlige stoffer på arbejdspladsen.

De seneste fem år er der bl.a. fastsat nye grænseværdier for asbest, bly og diisocyanater.

Også tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft er i fokus – særligt hos Alliancen for Liberale og Demokrater for Europa, der ønsker at gøre det nemmere, at rekruttere udenlandsk arbejdskraft ved bl.a. at etablere en EU-talentpulje. Samtidig ønsker de, at tredjelandsstatsborgere nemmere skal kunne arbejde i andre