Danmark er en lille åben økonomi, hvor eksporten er en afgørende faktor for danske arbejdspladser. Det faktum har i mange år været brugt som argument for lavere skatter og afgifter som kilde til øget konkurrenceevne. Men når det kommer til klimaafgifter, er det nødvendigt, at vi tænker anderledes.

Klimaudfordringerne er globale, og prisen på CO2-udledning er grundlæggende for lav. Derfor kommer vi ikke uden om klimaafgifter som en del af løsningen. Hvis vi skal nå i mål med de nødvendige CO2-reduktioner, skal prisen på at udlede CO2 også stige over hele verden.

Afgifter er en del af løsningen

Derfor må hensynet til konkurrenceevne og arbejdspladser heller ikke føre til, at vi lukker øjnene og klodser bremsen i, når vi hører ordet klimaafgifter.

Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan gøre det alene. Det er afgørende, at EU også bevæger sig i en ambitiøs retning, så vi kan komme i mål på en balanceret måde.

Allan Lyngsø Madsen

Tværtimod skal vi se en fremtid i øjnene med højere globale priser på CO2. Og vi skal tage de nødvendige hensyn til arbejdspladser og den sociale balance i de kommende forhandlinger om en grøn skattereform.

Mange økonomer mener, at afgifterne kan indføres med et finger-knips, og at hensynet til arbejdspladser og social balance blot er en formsag. I den praktiske implementering er løsningerne dog langt mere komplekse end i et regneark.

Danmark vil være et foregangsland, hvis vi indfører høje klimaafgifter fra den ene dag til den anden. Men vi kender ikke omkostningerne for erhvervsliv og borgere – og dermed risikoen – ved at indtage den position.

Sammen skaber vi Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling

113 forslag der reducerer drivhusgasudledningerne i 2030 med 70 pct. og sikrer social retfærdighed og de nødvendige kompetencer til at gennemføre omstillingen.

Enegang risikerer at koste arbejdspladser

På mange punkter er Danmark allerede et foregangsland i klimakampen. Et bredt folketing bakker op om ambitiøse mål, og vi er blandt de førende i verden i forhold til at udvikle klimavenlig teknologi.

Men det er uholdbart at være et foregangsland ved blindt at banke afgifterne i vejret med kort varsel. For hvis andre lande ikke er lige så ambitiøse, vil det koste danske arbejdspladser hos konkurrenceudsatte virksomheder.  

Derfor bør vi gå forrest i arbejdet for at udvikle et solidt fundament for CO2-afgifter i EU, hvor der allerede er gode og konstruktive forslag på bordet. Justeringer af det europæiske kvotesystem er et godt eksempel på, hvordan udledningen kan reduceres under hensyn til lige konkurrencevilkår.

Samtidig diskuteres det, om en grøn klimatold – den såkaldte ”carbon border adjustment tax” – kan bidrage til at mindske udledningen under hensyn til europæiske arbejdspladser.

Vi skal vise vejen

Betyder det så, at vi bare skal læne os tilbage og skubbe problemet til Bruxelles? På ingen måde.

Fagbevægelsen anbefaler at nedsætte en ekspertkommission, der skal anvise vejen mod klimaafgifter under hensyn til arbejdspladser og social balance.

På den måde kan vi parallelt med arbejdet i EU træde de første skridt med udgangspunkt i vores eget skatte- og afgiftssystem, hvor vi samtidig sikrer borgere og virksomheder tid til at tilpasse sig den nye grønne virkelighed.

Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan gøre det alene. Det er afgørende, at EU også bevæger sig i en ambitiøs retning, så vi kan komme i mål på en balanceret måde.

Indlæg bragt i Børsen 06.11.2020