De økonomiske vismænd har offentliggjort deres halvårlige vurdering af dansk økonomi. Her når de frem til en klar og vigtig konklusion: De offentlige finanser er fortsat sunde på trods af coronakrisen.
Det er et godt udgangspunkt for den videre udvikling af dansk økonomi og den offentlige sektor.
Kernesunde finanser
De gode takter viser sig bl.a. ved, at de offentlige finanser er overholdbare og dermed kernesunde på langt sigt.
Vismændene vurderer holdbarhedsindikatoren til 1,6 pct. af BNP. Det betyder, at det er muligt at lempe finanspolitikken med 1,6 pct. af BNP, eller ca. 37 mia. kr. hvert år, uden af den offentlige gæld løber løbsk vel at mærke med de givne beregningsforudsætninger.
Og sammenligner man med vismændenes vurdering før krisen, er holdbarhedsindikatoren kun reduceret med 0,2 pct. point. Holdbarheden er altså fortsat høj historisk set.
Den vurdering står vismændene ikke alene med. Finansministeriets fremskrivning fra august viser også, at de offentlige finanser er overholdbare – om end i mindre grad. Holdbarhedsindikatoren er opgjort til knap 1 pct. af BNP, svarende til omtrent samme niveau som før krisen.
Vigtig tendens
Selvom vismændene og regeringen samstemmende vurderer, at krisen ikke har sat finanspolitikkens holdbarhed over styr, ved vi, at holdbarhedsberegninger er behæftet med stor usikkerhed pga. de mange forudsætninger om den fremtidige udvikling.
I den aktuelle situation er usikkerheden ikke knyttet til fortegnet af holdbarhedsindikatoren, men til størrelsen af (over)holdbarheden. Derfor er det vigtigt ikke at overfortolke et enkelt tal i et enkelt år.
Omvendt er overholdbarheden gang på gang blevet revideret op i de årlige fremskrivninger både hos vismændene og finansministeriet. En tendens der også skal tages i betragtning.
Rum til at løsne tøjlerne
Alt andet lige, betyder de overholdbare offentlige finanser, at der er plads til at tage skridt, der belaster den offentlige saldo. Og et godt sted at starte er ved den kommende revision af budgetloven.
Det vurdering deler Steen Bocian ikke i Børsens leder d. 21/10.
Men inden længe ryger vi ind i demografisk modvind, hvor den strukturelle saldo ifølge finansministeriets beregninger overskrider saldokravet i budgetloven. Uden en justering af saldokravet vil det føre til mærkbare besparelser i den offentlige velfærd eller skattestigninger.
Men med overholdbare finanser er der ingen grund til, at vi pålægger os selv strammere økonomiske tøjler end nødvendigt.
Behov for fleksibilitet
Samtidig bevæger vi os tæt på saldogrænsen i de kommende år i en tid, hvor de økonomiske udsigter er usikre, og der er derfor behov for mere fleksibilitet i finanspolitikken.
Her må de fastlagte krav i budgetloven ikke blokere for at kunne føre fornuftig finanspolitik, når vi samtidig har sunde offentlige finanser.
FH støtter derfor – lige som Nationalbanken – vismændenes anbefaling om at lempe saldokravet ved den kommende revision. Det er ganske enkelt sund finanspolitik set med fagøkonomiske briller.
Indlæg bragt i Børsen 23.10.20
