De økonomiske vismænd har i denne uge vurderet, at de offentlige finanser stadig er kernesunde på trods af coronakrisen. Det betyder, at der er plads til at lempe saldokravet ved den kommende revision af budgetloven, så vi er klar til at møde de udfordringer, vi ved, der er på vej.
Selv med det hårdeste scenarie vil regningen for coronakrisen og hjælpepakkerne ikke ændre ved at Danmark har sunde offentlige finanser. Det betyder at vi stadig har råd til at investere os ud af krisen. Og det er det eneste rigtige at gøre, hvis vi vil mindske regningen på den lange bane.
Inden coronakrisen ramte os, befandt dansk økonomi og arbejdsmarkedet sig i et stærkt udgangspunkt med relativt lav ledighed, historisk høj beskæftigelse og en solid vækst. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Tiden begynder så småt at nærme sig for en 2030-plan. Vi har rustet os til at håndtere en periode med demografisk pres. Det er vigtigt, at vi bruger de frihedsgrader, vi har skabt, til løbende at sikre kvalitet i velfærden.
De stramme krav i budgetloven er ikke bare blevet overflødige – de er blevet til en spændetrøje for den offentlige økonomi. Loven trænger til et dybdegående servicetjek. Det er vores fælles velfærd, der er på spil.
Der er fem konkrete årsager til, at opsvinget denne gang faktisk er anderledes og historisk holdbart, skriver cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen
Dansk økonomi og arbejdsmarkedet har været i solid fremgang de seneste år, og fremgangen forventes at fortsætte – i lidt lavere tempo. Der er udsigt til, at økonomien vokser i underkanten af 2 pct. de næste par år, og at beskæftigelsen stiger med 76.000 fra 2018 til og med 2021.
Regeringen har valgt at udskyde revisionen af budgetloven. ”Det er skuffende, at regeringen vælger at udskyde revision af budgetloven, da den i øjeblikket er alt for stram og reelt betyder, at borgerne går glip af velfærd”, siger FH’s næstformand Arne Grevsen.