Siden coronakrisen ramte, har vi set en voldsom stigning i arbejdsløsheden, og alt peger i retning af, at tallet vil stige yderligere. Konsekvenserne af Covid-19 har ramt de fleste brancher hårdt. Og særligt påvirket er hotel- og restaurationsbranchen, rejsebranchen, transport og handel.
Det er ikke tjenerens, chaufførens eller kabinepersonalets skyld, at de er uden arbejde eller hjemsendt.. Derfor er det også det eneste rigtige valg, at vi løfter i fælles flok ved at betale coronaregningen via en stigning i den offentlige gæld.
Allan Lyngsø Madsen
Covid-19 kommer med andre ord med en stor økonomisk regning til samfundet. Men til forskel fra andre kriser, så er regningen kommet med fuld kraft som en tyv om natten.
Hjælpepakker gør regningen mindre
For at gøre regningen til samfundet så lille som muligt er der hurtigt sat en række store hjælpepakker i søen for at holde flest mulige virksomheder oven vande og flest mulige i beskæftigelse.
Hjælpepakkerne har nu rundet 400 mia. kr., og de bidrager dermed til at forværre den offentlige saldo ud over effekten af selve det økonomiske tilbageslag. Derfor kan det virke ulogisk at tale om at gøre regningen mindre, når finansministeren skal låne så mange penge på den korte bane.
Sunde offentlige finanser
Men her er det vigtigt at holde fast i, at Danmark har sunde offentlige finanser. Danmarks AAA-status fra de internationale rating-bureauer i kombination med et lavt renteniveau gør, at det er meget billigt for staten at gå på lånemarkedet.
Det ændrer krisen ikke ved. Selv ikke i de mest pessimistiske scenarier, der er lagt frem den seneste tid. I det hårdeste scenarie er der udsigt til et underskud på de offentlige finanser på godt 9 pct. af BNP i 2020. Det svarer til det hårdeste scenarie i Konvergensprogram 2020 (KP20).
Selvom krisen også skulle påvirke den offentlige saldo negativt næste år eller sågar i 2022, er forværringen af de offentlige finanser højst sandsynlig af midlertidig karakter.
Engangsudgift
Den store låntagning vil derfor ikke i sig selv have nogen nævneværdig effekt på den finanspolitiske holdbarhed. Engangsudgifter påvirker nemlig holdbarheden med et beløb svarende til den vækstkorrigerede rente, og ifølge KP19 udgør den 1½ pct.
Hvis vi lægger det hårdeste scenarie til grund, vil holdbarhedsindikatoren dermed blive forværret med op mod 0,15 pct. af BNP. Til sammenligning når Finansministeriet i sin 2025-opgørelse fra oktober 2019 frem til en holdbarhedsindikator på 1 pct. af BNP. Krisen ændrer altså ikke på, at finanspolitikken er overholdbar.
Derfor er det også nødvendigt at stoppe op og tage bestik af situationen på et tidspunkt, hvor vi tager hul på fase 2 af genåbningen af Danmark.
Vi skal løfte i fælles flok
For vi har fortsat råd til at investere os ud af krisen. Og det skal man holde sig for øje, når næste skridt tages i genopretningen af dansk økonomi.
Det er ikke tjenerens, chaufførens eller kabinepersonalets skyld, at de er uden arbejde eller hjemsendt. Det er tyven om natten – Covid-19, der er skyld i situationen. Derfor er det også det eneste rigtige valg, at vi løfter i fælles flok ved at betale coronaregningen via en stigning i den offentlige gæld.
Det gør, at vi hurtigere kan få folk tilbage i job. Og det efterlader den mindste regning på den lange bane.