Aktiveringsindsatsen har været på dagsordenen i denne måned med afsæt i Rockwool Fondens nye rapport om effekterne af aktivering for kontanthjælpsmodtagere.
I 4. kvartal 2019 var der omkring 114.000 fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet, så det er yderst relevant at forholde sig til virkningen af den indsats, der skal hjælpe disse personer i beskæftigelse eller uddannelse.
Vi ved faktisk overraskende lidt om effekten af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagerne, hvilket Rockwool Fonden også selv påpeger i analysen.
Og det ændrer den nye analyse desværre ikke ved. Rapporten siger nemlig ikke noget om, hvorvidt den nuværende aktiveringsindsats virker eller ej.
Ny rapports resultater overrasker ikke
Rockwool Fonden har undersøgt skiftet i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i 2011, hvor man fjernede noget af den vejledning og opkvalificering, der gav de dårligste effekter – fx kommunale projekter.
Politikændringen var altså baseret på en bred enighed om, at indsatsen ikke var hensigtsmæssigt skruet sammen, og det var netop baggrunden for, at man lavede skiftet, som Rockwool Fonden også selv skriver.
Set i det lys er det ikke overraskende, at analysen finder, at den efterfølgende reduktion i omfanget af indsatsen ikke havde betydning for andelen, der efterfølgende fandt job.
CEPOS og borgerlige observatører har derfor heller ikke belæg for deres konklusioner, når de vælger at bruge rapporten som løftestang til at sige, at den nuværende aktiveringsindsats sagtens kan reduceres mærkbart uden nævneværdige negative konsekvenser for kontanthjælpsmodtagernes mulighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse.
Begrænset effekt af virksomhedspraktik
I rapporten har Rockwool Fonden også kigget nærmere på effekten af virksomhedspraktik, som er et meget brugt redskab i indsatsen.
Effekten viser sig at være meget begrænset. Kun 5 procent af dem, der har været i virksomhedspraktik i perioden 2011-14, har fået job samme sted, som de har været i praktik målt efter et år.
Denne effekt er endda i overkanten ifølge Rockwool Fonden, da effekten sløres af, at man ikke ved, hvor mange af disse, der ville have fundet job i andre virksomheder uden at være i praktik.
Herudover skal man være opmærksom på, at den ledige i virksomhedspraktik ikke modtager løn. Det betyder, at ordningen medfører en risiko for misbrug, da virksomheden kan vælge at gøre brug af virksomhedspraktik frem for at ansætte ordinært.
Dette sker selvfølgelig langt fra altid, men risikoen er en ulempe ved ordningen, som skal tages med i betragtningen.
Konklusionen er, at vi grundlæggende stadig ved meget lidt om effekten af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere.
Rockwool Fondens rapport er et skridt på vejen til at gøre os klogere på kontanthjælpsområdet. Men vi har brug for meget mere viden om effekten af redskaberne i indsatsen, når vi skal hjælpe personer på kontanthjælpsydelser ind på arbejdsmarkedet eller ind i uddannelsessystemet.
