COVID-19 påvirker hele verden, og konsekvenserne er alvorlige. Det gælder også de økonomiske konsekvenser for både global og dansk økonomi.
Der er med andre ord tale om exceptionelle omstændigheder, som i budgetlovens forstand betyder, at vi kan afvige fra saldokravet om, at det strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af bnp.
Som en lille åben økonomi bliver vi ramt, når verdensøkonomien svækkes. Og effekterne af coronavirussen er også rykket ind over de danske grænser
Allan Lyngsø Madsen
Dansk økonomi er ikke immun
I udgangspunktet er dansk økonomi i god form med sunde offentlige finanser. Vi kan derfor klare et par stød i siden uden at vælte omkuld.
Men vi er ikke immune. Som en lille åben økonomi bliver vi ramt, når verdensøkonomien svækkes. Og effekterne af coronavirussen er også rykket ind over de danske grænser.
Ligesom det er vigtigt for sundhedsmyndighederne at have et kriseberedskab klart, gælder det også Finansministeren.
Finanspolitikken er redskabet til at holde hånden under vækst og beskæftigelse. Og det vigtige er, at der er plads til at bruge finanspolitikken aktivt, da vi har styr på de offentlige finanser.
I første omgang handler det om konkrete, målrettede initiativer. Initiativer, som kan understøtte de virksomheder, der presses på likviditeten, og som kan bidrage til at afværge afskedigelser i denne ekstraordinære situation.
Vigtigt første skridt med hjælpepakke
Derfor var det også vigtige første skridt, regeringen tog i tirsdags med hjælpepakken.
En hjælpepakke, der giver en håndsrækning til virksomhederne ved midlertidigt at udskyde fristerne for betaling af moms og skat, ligesom den sikrer kompensation til arrangører, der har måtte aflyse arrangementer.
Samtidig har regeringen oprettet en coronaenhed med deltagere fra erhvervslivet og lønmodtagerne, hvor FH er fast medlem. I enheden skal man drøfte de målrettede og konkrete forslag til midlertidige tiltag, der kan afhjælpe aktuelle udfordringer.
Da der er tale om en global udfordring, er der naturligvis også behov for en koordineret indsats på tværs af grænserne.
Selv om man er godt i gang, så er der dog stærkt behov for at forberede flere finanspolitiske tiltag herhjemme, som kan trækkes op af skuffen.
Allan Lyngsø Madsen
Det har EU erkendt, og forleden var der ekstraordinært topmøde blandt EU’s stats- og regeringschefer om situationen. På den økonomiske front vil der her blive tale om at sikre midler til direkte og hurtigt at kunne understøtte sundhedsvæsenet, små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedet samt andre sårbare områder af økonomien.
Vi skal huske de langsigtede tiltag
Selv om man er godt i gang, så er der dog stærkt behov for at forberede flere finanspolitiske tiltag herhjemme, som kan trækkes op af skuffen.
Ikke mindst, hvis effekterne ser ud til at bide sig fast med mere langsigtede konsekvenser. Her er det vigtigt, at man ikke kun fokuserer på tiltag med kortsigtet effekt, men også på indsatser, som fremmer bæredygtig vækst og et samfund i balance på længere sigt.
Det gælder investeringer i den grønne omstilling, infrastruktur, forskning og innovation, opkvalificering og uddannelse.
Næste vigtige skridt er derfor også at erkende, at vi står i en exceptionel situation, hvor vi kan afvige fra saldokravet om, at det strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af bnp.
Indlægget er bragt i Børsen 13.03.20