Først i det nye år fremlægger regeringen forslag til revision af budgetloven.

Lovforslaget er ventet med spænding. Ikke bare fordi forslaget blev udskudt af den tidligere regering, men i højere grad fordi budgetloven sætter rammerne for finanspolitikken, og for hvordan vi kan bruge finanspolitikken aktivt under økonomiske kriser.

Med den nuværende budgetlov har vi lagt unødige og ufornuftige bånd på vores handlemuligheder.

De stramme finanspolitiske bånd stammer fra budgetlovens saldokrav om, at det strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.

Ved at fastholde det stramme saldokrav har vi imidlertid afskåret os selv fra at drage nytte af vores sunde offentlige økonomi til at kunne dæmpe de negative og varige virkninger af en krise.

Allan Lyngsø Madsen, Cheføkonom i FH

I dag er økonomien i topform

Kravet udspringer fra EU’s finanspagt fra 2012 og blev fastlagt, da dansk økonomi var under pres. Men i dag er økonomien i topform. Vi er blandt de lande i Europa med den mindste offentlige gæld og de laveste offentlige underskud. Derfor har Europa-Kommissionen også lempet vores underskudsgrænse til 1 pct. af BNP. Det afspejler sig bare ikke i budgetloven.

Nu er underskud på de offentlige finanser naturligvis ikke et mål i sig selv. Men i en lavkonjunktur kan det være en rigtig god idé at lempe finanspolitikken for sætte gang i væksten og begrænse arbejdsløsheden.

Ved at fastholde det stramme saldokrav har vi imidlertid afskåret os selv fra at drage nytte af vores sunde offentlige økonomi til at kunne dæmpe de negative og varige virkninger af en krise.

Stramme krav er blevet til en spændetrøje

Det stramme krav i budgetloven er ikke altså bare blevet overflødigt – det er også blevet til en spændetrøje.

Kravet videreføres oven i købet i en tid, hvor OECD anbefaler, at vi investerer os ud af den næste krise i stedet for at spare os ud af den. Internationale økonomer peger desuden på, at der er begrænsede muligheder for at bruge pengepolitikken til at hjælpe os igennem den næste lavkonjunktur. Det med andre ord vigtigt at kunne bruge finanspolitikken til at stabilisere økonomien.

Samtidig fremgår det af den seneste vismandsrapport, at der allerede i sidste halvdel af 2020’erne er udsigt til, at det strukturelle underskud bliver større end underskudsgrænsen i budgetloven. Det skyldes, at den demografiske udvikling for alvor tager fart i den periode.

Inden for en relativ kort tidshorisont kan det altså blive nødvendigt at skære i velfærden til bl.a. børn, ældre og syge eller alternativt øge skatterne. Det til trods for, at de offentlige finanser er helt igennem sunde og tilmed overholdbare ifølge Vismændene og Finansministeriet.

Gode grunde til at tilpasse saldokravet

Der er således gode grunde til at tilpasse saldokravet, så det afspejler den aktuelle styrke af den offentlige økonomi.

Vi bliver ofte mødt med, at et lempeligere saldokrav fører til manglende finanspolitisk disciplin og store offentlige underskud. Men i Danmark har vi haft sunde offentlige finanser længe før, nogen havde tænkt ordet budgetlov.

Vi har en tradition for at holde den offentlige økonomi på rette spor ved sætte krav til størrelsen af de offentlige finanser på både mellemlangt og langt sigt. Det vil et lempeligere saldokrav ikke sætte over styr.

Indlægget er bragt i Børsen 25.10.2019

Debat af Allan Lyngsø Madsen