Folketinget har vedtaget, at pensionsalderen skal hæves til 70 år i 2040. Det er konsekvensen af den såkaldte levetidsindeksering. Men i pædagogfaget kniber det allerede i dag med at holde til jobbet indtil den nuværende pensionsalder på 67 år.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet for BUPL og pensionskassen PBU viser, at kun hver femte pædagog på 66 år stadig er i arbejde og ikke modtager offentlige ydelser som efterløn, førtidspension, seniorpension eller sygedagpenge.
Det betyder, at fire ud af fem 66-årige pædagoger ikke længere er på arbejdsmarkedet.
Det er dybt problematisk, mener BUPL, som i en pressemeddelelse på bupl.dk efterlyser politisk handling.
Ifølge BUPL’s formand Elisa Rimpler er der brug for en arbejdsdag og et arbejdsmiljø, der rent faktisk gør det muligt at blive i faget i mange år:
”Som det er nu, forlader de fleste pædagoger arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Hvad nytter det så at hæve pensionsalderen?” siger hun.
Underbemandet hverdag
For fagforeningen handler det ikke kun om tal, men om virkeligheden i en hverdag præget af underbemanding, krav om dokumentation og psykisk pres.
Mange pædagoger skubbes ud af arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. I stedet modtager de varige ydelser som førtidspension, seniorpension, ledighedsydelse eller er visiteret til fleksjob.
I gennemsnit modtager 22,5 procent af pædagoger over 60 år varige ydelser på grund af helbredet. Til sammenligning gælder det kun 12,5 procent af lærerne.
Herunder kan du se dataudtræk fra analysen:
Kilde: bupl.dk
