De store arbejdsgiverorganisationer og toppen af dansk erhvervsliv spørger:
“Hvem skal eje Danmark?” som en protest over forslaget om formueskat.
Jeg er glad for debatten. For jeg synes faktisk, det er et vigtigt spørgsmål.
For sandheden er, at Danmark i stigende grad ejes af stadig færre. Formuerne i toppen vokser og vokser. Samtidig er det helt almindelige lønmodtagere, der hver dag skaber værdierne i virksomhederne.
Den rigeste procent ejer i dag mere end 77 procent af befolkningen tilsammen. Og Danmark bliver mere og mere skævt.
Alligevel går arbejdsgiverorganisationerne helt i rødt over et forslag om en formueskat, hvor de allerrigeste i vores samfund bidrager en smule mere til fællesskabet.
Jeg forstår ærlig talt ikke den voldsomme modstand.
For der er intet i forskningen, der peger på de skrækscenarier, der nu bliver tegnet op. I Norge har man haft en langt mere omfattende formueskat i mange år uden at se de økonomiske katastrofer, der nu bliver advaret imod.
Det her handler derfor ikke kun om økonomi.
Det handler også om retfærdighed.
Hvis Danmark fortsat skal være et samfund med sammenhængskraft, så må den enorme rigdom, der skabes her i landet, også bidrage lidt mere til fællesskabet.
For vi står som samfund overfor store regninger og vigtige prioriteringer.
Et stærkere forsvar, klima og velfærd – og selvfølgelig til at sikre tryg og retfærdige tilbagetrækningsmuligheder for de lønmodtagere, der har skabt værdierne igennem årtier på det danske arbejdsmarked.
For mig er spørgsmålet derfor ret enkelt:
Skal Danmark ejes af de få.
Eller af os alle?
