Hvad er fakta – og hvad er myter – i debatten om formueskat og pensionsalder?
Det var omdrejningspunktet for et webinar arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor både internationale forskere og FH’s egne økonomer satte tal og forskning bag nogle af de mest omdiskuterede forslag i valgkampen.
Du kan nu se en optagelse af hele webinaret her:
Debatten om både formueskat og pensionsalder fylder meget i den igangværende valgkamp. Der bliver fremsat mange påstande om konsekvenserne for økonomi, arbejdspladser og investeringer – men hvad siger forskningen egentlig?
Den franske økonom Gabriel Zucman, professor ved Paris School of Economics og University of California, Berkeley samt direktør for EU Tax Observatory, argumenterede på webinaret for, at der er et stigende behov for at tænke anderledes om beskatningen af de største formuer.
Ifølge Zucman viser nyere forskning fra flere lande, at de aller rigeste ofte betaler en lavere effektiv skattesats end resten af befolkningen. Det skyldes blandt andet, at en stor del af deres økonomiske indkomst ikke fremstår som almindelig skattepligtig indkomst. Velhavende personer kan eksempelvis lade værdier vokse i holdingselskaber eller i form af kapitalgevinster, som først beskattes, når de realiseres – og i nogle tilfælde kan beskatningen helt undgås.
Dermed kan traditionelle indkomstskatter have svært ved at sikre en progressiv beskatning i toppen af indkomst- og formuefordelingen. Zucman argumenterede derfor for, at en moderat formueskat kan være et redskab til at lukke dette hul i skattesystemet og sikre, at også de største formuer bidrager til finansieringen af fællesskabet.
Han fremhævede samtidig, at en sådan skat ikke kun handler om omfordeling. Ifølge Zucman kan provenuet fra en formueskat bruges til investeringer i blandt andet uddannelse, forskning og infrastruktur, hvilket på længere sigt kan styrke produktivitet, innovation og økonomisk vækst. Samtidig kan en mere retfærdig beskatning være med til at styrke tilliden til skattesystemet og til den økonomiske model.
Det sagde Zucman
- Mange meget rige personer i flere lande betaler en lavere effektiv skat end resten af befolkningen.
- Årsagen er blandt andet, at formuer kan struktureres, så indkomsten ikke beskattes som almindelig indkomst.
- Indkomstskatten alene kan derfor have svært ved at sikre progressiv beskatning.
- En formueskat kan være et redskab til at sikre, at de rigeste også bidrager til finansieringen af fællesskabet.
- Provenuet kan bruges til investeringer i eksempelvis uddannelse og offentlig infrastruktur.
Norske erfaringer: Ingen tegn på masseflugt
Knut Røed, seniorforsker ved Frisch Centre ved Universitetet i Oslo, præsenterede forskning baseret på Norges mangeårige erfaring med formueskat.
Norge er et af de få lande i verden, der stadig har en sådan skat, og det giver et sjældent datagrundlag til at undersøge dens økonomiske effekter.
Den norske formueskat ligger i dag omkring 1 procent på formuer over cirka 1,9 millioner kroner – altså et langt lavere bundniveau end det, der typisk diskuteres i Danmark.
Skatten indbringer omkring 35 milliarder norske kroner årligt, svarende til cirka 2 procent af de samlede skatteindtægter, og omkring to tredjedele betales af den rigeste ene procent.
Røed pegede på, at en central kritik i den norske debat er, at formueskatten kan skabe likviditetsproblemer for ejere af mindre og mellemstore virksomheder, fordi skatten betales på baggrund af formuen – ikke nødvendigvis den løbende indkomst.
Det kan i nogle tilfælde betyde, at ejere må trække penge ud af virksomheden for at betale skatten. Der har også været diskussion om, hvorvidt skatten kan give udenlandske ejere en fordel, fordi de ikke betaler norsk formueskat.
Forskningen giver dog et mere nuanceret billede. Studier af ændringer i den norske formueskat over tid tyder ikke på, at den generelt bremser investeringer eller beskæftigelse i virksomheder. I nogle tilfælde kan den tværtimod skabe incitament til at lade kapital blive i virksomheden frem for at trække den ud som privat formue.
Samtidig viste Røed, at formueskatten spiller en rolle i det samlede skattesystem, fordi nogle meget velhavende personer ellers kan undgå eller minimere indkomstskat ved at opspare kapital i holdingselskaber. I den forstand kan formueskatten være med til at lukke huller i beskatningen.
Han fremhævede også, at debatten i Norge er blevet intens de seneste år – blandt andet efter en stigning i antallet af meget velhavende nordmænd, der er flyttet til udlandet. Men ifølge Røed viser forskningen, at de samlede økonomiske effekter af formueskatten er komplekse og afhænger af, hvordan skatten er udformet.
Det sagde Roed
- Norge fungerer som et vigtigt empirisk laboratorium for forskning i formueskat.
- Formueskatten er stærkt omfordelende og sikrer, at nogle meget velhavende mennesker i det mindste betaler noget skat.
- Der er ingen evidens for, at formueskatten hæmmer investeringer, kapitalopbygning eller beskæftigelse i Norge, nærmest tvært i mod.
Pr
