Der er penge i kassen – også i de kommende år.

Regeringen har i dag opjusteret det økonomiske råderum og fremlagt tal, der viser, at økonomien er overholdbar.

Når dansk økonomi er i en klasse for sig, så skyldes det de millioner af lønmodtagere, der har skabt den. De fortjener tryghed til gengæld.

De fortjener, at vi bremser stigningen i pensionsalderen, så teenagere der i dag kommer i lære som tømrer eller frisør, ikke først kan gå på pension, når de er 75 år!

morten skov christiansen

De fortjener, at vi bremser stigningen i pensionsalderen, så teenagere der i dag kommer i lære som tømrer eller frisør, ikke først kan gå på pension, når de er 75 år.

De fortjener, at vi investerer i et bedre arbejdsmiljø, så færre bliver væltet af stress eller bliver nedslidte og vi bliver bedre til at forebygge arbejdsulykker. De fortjener bedre mulighed for sporskifte i deres karriere. De fortjener mulighed for værdig tilbagetrækning – og for at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan og vil.

De fortjener løsninger der afspejler, at lønmodtagere og arbejdsliv er forskellige.

Det har vi råd til. Og det ser jeg frem til samarbejde med regeringen og arbejdsgiverne om, når vi skal lave en trepartsaftale, der kan bane vejen for et nyt velfærdsforlig.

En stærk økonomi skal også bruges til at investere i vores fælles velfærd, så der også i fremtiden er ordentlig tid og kvalitet i f.eks. vores skoler, daginstitutioner, ældrepleje, sociale tilbud og i vores sundhedsvæsen.

For en stærk økonomi er en mulighed, vi skal udnytte.

En mulighed for at skabe et tryggere arbejdsliv, en værdig tilbagetrækning og en velfærd, vi kan regne med – også i fremtiden.