Regeringen ønsker at styrke retten til tidlig pension bl.a. ved at hæve ydelsen med 3.000 kr. om måneden, og ved at fastholde aldersgrænsen, så den ikke hæves ved årsskiftet, som det ellers var planen.
Det har mødt kritik fra oppositionen og arbejdsgiverne for at trække raske lønmodtagere ud af arbejdsstyrken.
Vi skal tage højde for, hvordan muligheder for tilbagetrækning påvirker den fremtidige arbejdsstyrke. Det er den eneste ansvarlige måde at fremtidssikre Danmarks økonomi for de kommende generationer.
Men desværre bygger kritikken af tidlig pension ofte på forkerte præmisser. Her er derfor tre vigtige fakta i diskussionen om tidlig pension
(1.) Der er stor forskel i levetid på tværs af uddannelser
Akademikere lever i gennemsnit 6,4 år længere end ufaglærte. Men folkepensionsalderen er ens for alle. Dermed har ufaglærte langt færre år på pension end personer med lange videregående uddannelser. Og den udfordring bliver kun større i takt med at pensionsalderen stiger.
Og pensionsalderen stiger som bekendt, fordi vi lever længere. Sådan må det være, hvis der skal være råd til at levere den offentlige service, som et stort flertal ønsker.
Den nødvendige kobling mellem levetid og pensionsalder gør sammen med de store forskelle i levetid, at der er behov for tidlige tilbagetrækningsordninger, hvis en rimelig pensionstilværelse ikke kun skal være de langt uddannede forundt.
(2.) Tidlig pension medfører en betydelig indkomstnedgang
Den gennemsnitlige månedlige ydelse for tidlig pension er på knap 14.000 kr. Ser man på indkomsten blandt dem, der faktisk overgår til ordningen, var den i gennemsnit 35.500 kr. om måneden. Det svarer til en indkomstnedgang på 60 procent, hvilket er en betydelig barriere for langt de fleste berettigede.
Til sammenligning er ydelsen på den visiterede seniorpensionsordning på knap 19.000 kr. om måneden. Når regeringen ønsker at hæve tidlig pension med 3.000 kr., kommer den altså næsten op på niveau med ydelsen for seniorpensionen.
(3.) Arbejdsudbuddet stiger markant
Regeringen har i sin nye mellemfristede fremskrivning endnu engang opjusteret den strukturelle beskæftigelse. Denne gang med hele 26.000 personer i 2030. Til sammenligning skønner Finansministeriet, at en midlertidig fastholdelse af den tidligste tilgangsalder til tidlig pension at reducere beskæftigelsen med 1.700 fuldtidspersoner i 2030.
Dermed kompenserer opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse i sig selv mere end rigeligt for den forventede nedgang ved en styrkelse af tidlig pension.
At styrke tidlig pension vil isoleret set reducere arbejdsudbuddet. Men virkningen er begrænset set i forhold til den samlede stigning i beskæftigelsen. Samtidig vil en højere ydelse gøre ordningen til en mere reel mulighed for mennesker med lange arbejdsliv, som i gennemsnit har færre år på pension.
Derfor er der gode grunde til at styrke tidlig pension – også når man ser nøgternt på både de økonomiske konsekvenser og forskelle mellem grupper på arbejdsmarkedet.
Indlægget er bragt i Børsen 18.09.26
